Fornyelse

Kender du dét med, at der kommer allermest fremdrift i DIY-projekter og lettere diffuse planer, når man har allermest travlt?

Det er ihvertfald som om alle vores sanser vågner, hver gang vi kommer retur til eget hjem efter en hel sommer. Ting, vi kunne have gjort noget ved i månedsvis, men som bare ikke lige blev til noget, bliver nu pludselig realiseret.

For når der er rigtig god tid, går tingene også allermest i tomgang for mig. Ærgerligt er det, men det er sandheden. Jeg får bare mest fra hånden under pres.

Og nu – mens pigerne er travlt beskæftigede med at komme godt fra start i skolen, og jeg selv har travlt med at blive klar til danskklasserne på søndag – så er der pludselig ting, der bliver bestilt, leveret og fixet af både Martin og to handymænd hér og dér i hele huset.

Som f.eks. denne fine spejlvæg, som Cille har fået af os i 10-års fødselsdagsgave.Spejlene er over to meter høje og tunge som et ondt år, men til sammen giver de følelsen af et Dance Studio til pigerne og deres veninder. De røde madrasser er naturligvis til gymnastik og kan dække 6 kvm., så Gymnastik-Mille kan boltre sig uden at slå hovedet i fliserne. Det er godt med et indendørs aktivitetsrum, når der er 40+ grader udenfor.

Rummet er et såkaldt “family room” – og i vores familie er det i disse år alle mulige og umulige former for skue- og rollespil, sang og dans, der er på tapetet.Sådan hér ser der ud efter dagens legeaftale, hvor de har haft gang i en eller anden mor-far-barn-leg i mange timer.

Det er nu ikke kun Cille, der har fået spejle.

Vi har også fået opsat et fint spejl ved indgangspartiet, der nærmest er ikke-eksisterende. Sagt med andre ord, så træder man direkte ind i stuen hos os, så vi gør, hvad vi kan, for at signalere entré.Og Mille har foreviget en smilende Martin under nogle af familiebillederne, som han har hængt op under mildt pres og tiltagende dimsen fra konens side.Endnu mere pres og vimsende forvirring var der, da der skulle sættes såkaldte ‘unødvendigheder’ op på det lille gæstetoilet. Gæt selv, hvem der vimsede, og hvem, der konkluderede, at det hele var noget bras.Trappen op til førstesalen har været rungende hul, siden vi flyttede ind. Det kan være ret svært at få potteplanter til trives indendøre i den kontinuerlige vekslen mellem kølig A/C og stegende hede, så selvom det kunne være rigtig flot med en stor plante på repos’en, så afventer jeg lige – og glæder mig over det fine, moderne kalligrafi-billede, jeg fandt for en slik på Gallery One lagerudsalg forleden.Jeg er også i gang med at få skabt et personligt, håndlavet stykke arabisk kalligrafi, som skal hænge i spisestuen. Vi venter på første skitse en af dagene – og så må vi se, om ikke det bliver noget så fint 💞.