Og næste gang, jeg blinker….

….er min buttede kerub med det uskyldige sind forvandlet til en teenager med rullende øjne og korslagte arme.Indtil da vil jeg nyde, at hun har stjerner i øjnene, når hun ser mig.
Indtil da vil jeg nyde, at hun klatrer op og hvisker mig i øret, at jeg er den bedste mor i verden.
Indtil da vil jeg nyde, at min mirakelmagerstatus er intakt og jeg er den bedste røvtørrer, knubspuster og kagebager, hun kender.
Indtil da vil jeg nyde, at hun kravler ind i min seng om natten og sover salighedssøvn med sin klistrede barnehånd lukket omkring min hestehale.
Mille – Lille My, Vilde Mille, Virkelighedens Pippi, Den Bitte-Lille Skolepige – fylder 5 idag.Jeg aner ikke, hvordan det er gået til.
Det eneste jeg ved er, at det er gået alt for stærkt.
Og i år bliver hun glad for at vi vækker med fødselsdagssang og gaver – i modsætning til sidste år, hvor hun absolut ikke kunne rumme en anderledes vækning, uanset hvor store gaverne og smilene var. Cille har egenhændigt valgt at købe en bog til Mille, som de kan læse sammen. “Og der er glitter on every page!”, som Cille påpeger med sletskjult stolthed over det fremragende valg.
Herudover har Cille købt en lille lamsebamse til Mille, som til vores store overraskelse har fødselsdag samme dag som Mille – hvis man da skal tro på etiketten, som fabrikanten har piercet helt nådesløst igennem lammets lille øre.
“Det er et sign, Mummy! Mille og den lammie belong’er together forever, I want to thank God!”, råber Cille, da vi opdager det pudsige tilfælde.At dømme på Milles reaktion, så belong’er hun og lammie absolut together.
De gamle forældre har flottet sig i dagens anledning og købt en iPad til Mille.“An iPad – for me? Just for me? Min helt egen iPad?”
Mille tror knapt sine egne øjne og ører.
Hvor heldig har en 5-årig lov at være?
Mange hilsner fra Mor i Udlandet
Ingen kommentarer endnu