• ···

Blandede hverdagsbolcher

De sidste par dage i Familien Kaalund har været stille og rolige.

Skolepigen har ofte brug for at være hjemme om eftermiddagen, hvor hun slapper af med at tegne i sine klistermærkebøger, skrive bogstaver og småord på papirlapper, som bagefter får en omgang glitter-stads og tape.

Så jeg sørger for at der er det frirum til hende på de eftermiddage, hvor hun ikke skal til svømning og golf.

I disse dage laver hun også Bobles-forhindringsbaner til sin lillesøster og de leger, slås og hygger sig sammen.

Torsdag kickstartede jeg julegaveindkøbene med Lille My i klapvogn. Det klarede hun fantastisk – det krævede kun et større arsenal af bestikkelsesmidler (læs: ostehapsere, agurkestænger chips, rosiner, oliven, brød og chokoladeknapper).

Det var gråvejr, overskyet og fugtigt hele formiddagen, så jeg kan nok ikke overbevise ret mange om at vores provinshul er et besøg værd.

Men her er alligevel en række billeder af Ipswich. Som både er smuk og grim. Provinsiel og eksotisk. Beskidt og uskyldsren. Fattig og velbjærget. Smilende og trist.

Fint bindingsværk i Silent Street

Fint bindingsværk i Silent Street

Pickwick's Tea Room

Pickwick’s Tea Room

Og nu fra det hverdagsbolche til et med en helt anden smag.

Forleden besluttede jeg mig for at lave britisk “comfort food”, fordi vejret i dén grad indbød til det.

Jeg tilberedte en “cottage pie”, som oversat til det danske køkken vil være noget i retning af en gammeldags “millionbøf” – tilsat ærter og gulerødder i tern. Hertil en smørbaseret, luftig kartoffelmos, der danner et “låg”, når retten skal grilles lidt i ovnen.

Alt, der har et “låg” kaldes en “pie” i England – uanset om det er lavet af butterdej, kartoffelmos eller en slags vandbakkelse.

Ingen i familien (med undtagelse af yours truly) har det særlig godt med kartofler og mosede konsistenser helt generelt, så det var mildest talt en rungende FIASKO. Og det til trods for at jeg havde lavet en lækker, kraftfuld kødsauce og en fluffy kartoffelmos. SUK!

Pigerne endte med at spise en skål ris og en halv banan. Martin spiste pligtopfyldende en lille portion. Og resten blev dagen efter til min og rengøringsdamens frokost. Hun mente at mit forsøg med det britiske køkken var ganske vellykket…

Jeg er mildest talt ikke særlig god til at acceptere, når familien takker nej til min mad. Denne gang blev det dog ikke til en ny “hytteost-gate” med større diskussion til følge, men jeg skal alligevel trække vejret en ekstra gang ned i maven for ikke at blive både skuffet og vrissen.

Martin sad og smågrinede lidt undervejs – for han mente bestemt, at jeg kunne have sagt mig selv, at kartoffelmos aldrig ville blive en sællert i vores husholdning!

Så i aftes rådede jeg bod på den manglende begejstring med en pastaret tilføjet rigelige mængder sprødstegt bacon. Så kan familien sgu’ pludselig spise op!

Og i dag er den store nedtælling igang til vores søde venner ankommer fra Danmark sent i aften. Vi glæder os til at lege og snakke og hygge og pjatte i de næste par dage sammen med dem.

Rigtig god weekend til jer alle sammen. Trut. Truttelut.

foto 3-5

Det daglige englænder-brød

I morges dukkede mine dejlige Mummy-Friends op hjemme hos Lille My og jeg.

Vi havde netop afleveret skolebørnene – og nu var det tid til den ugentlige morgenkaffe med dertilhørende livsopdateringer af dén slags, som netop ikke skal skrives som statusopdateringer på Facebook.

foto 1-4

Og jeg havde bagt morgenbrød som et lille eksperiment.

Mest fordi jeg gerne ville introducere pigerne for en koldthævet, dansk grovbolle – bagt med en knivspids frisk gær og med masser af havregryn, groft mel og kerner.

Men også fordi jeg stor-elsker at der dufter af nybagt brød og husmor-overskud, når der kommer gæster…

foto 2

I aftes var jeg ellers temmelig usikker, da jeg stod og forberedte den koldthævede grovbolle-dej. For jeg kender jo godt et traditionelt englænder-brød. Og det ligner ikke ligefrem et traditionelt dansker-brød!

foto 1-3

Faktisk er det daglige brød et virkelig interessant studie, når man rejser rundt i verden – okay, minus Asien, hvor det daglige brød vel snarere handler om forskellige rissorter og tilberedninger af samme?

Hvert land, hvert sit brød.

Polakkerne stor-eksporterer deres syrlige brød ud til hver en krinkelkrog af verden. De kan simpelthen ikke undvære det.

Polsk kartoffelbrød

Polsk kartoffelbrød

Lidl og Aldi sørger for at hjemlands-udrejste tyskere kan købe et 3-måneders-holdbart pumpernickel-lignende, tæske-tørt rugbrød i alle de lande, hvor de to supermarkedskæder har gjort deres indtog.

Tysk pumpernickel

Tysk pumpernickel

Franskmændene og italienerne har vel stort set indtaget hele verden med deres henholdsvis ekstremt smør-rige og sprøde, olivenolie-holdige brødtyper. Hvem har nogensinde fået nok af ciabatta, baguette og croissant?

Så vidt jeg har kunnet observere, så lægger englænder-brødet sig lige i midten. Lidt ligesom Englands geografiske placering – midt i mellem USA og kontinental-Europa, som de ynder at kalde “de andre” ovre på fastlandet.

Det engelske toastbrød er er så hvidt, gær-pumpet og svampe-blødt, at det minder om det amerikanske. Bollerne er ligeså bløde og hvide – og man kan spise 4 af dem uden at bemærke det mindste. For dem er det et kvalitetstegn, mens man som dansker mest af alt føler sig oppustet. Men sådan er vi jo så forskellige!

Mine veninder elsker deres hvide, fluffy brød og føler, at det er det allerbedste i verden. Det er den slags bread rolls, som de er vokset op med. Som lå i madpakken i skoletasken. Det er trygt og velkendt hver gang, de tager en bid.

Jeg lader lige et par billeder stå, så I kan få fornemmelsen af hvad jeg taler om. De her brødtyper hører til i køkkenet hos enhver engelsk husmor, der tilbereder “tea and toast” dagligt.

…Og her kommer jeg så som en anden frelst Spelt-Klid-Moster med groft, kernet, sparsomt-gæret og rug-infilteret morgenbrød! Hvad bilder jeg mig egentlig ind?

Heldigvis er mine veninder meget høflige og velopdragne, så de går pænt igang med det kulturelle indslag tilsat LurPak-smør, skiveost og lys pålægschokolade.

foto 2-1

Jeg er taknemmelig for deres imødekommenhed og ihærdige forsøg på at forstå mit kulturelle “stunt”. Og om ikke andet, så kan de liste hjem og smøre sig en sandwich med deres dejlige, hvide og bløde brød!

Det er en kæmpe gave at kultur-udveksle med mine engelske veninder. Jeg nyder, når de laver britiske klassikere til mig og jeg prøver efter bedste evne at assimilere og forstå hvad det går ud på. Og vice versa.

Hvor i kostpyramiden finder jeg MARS-mælk?

Der findes et sandt overflødighedshorn af fødevarer i de engelske supermarkeder. Og et væld af forskellige supermarkedskæder.

At gå på indkøb har fascineret mig lige siden vores allerførste supermarkedsbesøg, dagen efter ankomsten som grønne immigranter i London. Jeg elsker ganske enkelt at handle fødevarer herovre. Og det skulle jeg mene, at de fleste af vores danske gæster også gør – der kan let gå et par timer med at finde “fødevare-souvenirs” og ingredienser til aftensmaden – faktisk en ganske hyggelig familieaktivitet.

Der er naturligvis britiske pendanter til mastodonterne derhjemme (dog er de altid forstørret med en faktor 4 eller mere):

Asda er som Netto på steroider, Sainsbury’s er en smagfuld blanding af Føtex og Irma, Tesco ligner Bilka i faconen og Morrison’s er en slags engelsk SuperBest. Men så ophører sammenligningen også.

Yderst i den ene ende af kvalitetsspektret finder vi ultra-luksus-supermarkedet Waitrose, som ikke kan sammenlignes med noget på dansk grund, hverken i kvalitet eller i service (okay, muligvis Magasin Mad & Vin). Sammesteds i spektret finder vi også ærkebritiske Marks & Spencer, hvor posh-færdigrets-mekkaet ingen ende vil tage.

Yderst i den anden ende af kvalitetsspektret passerer vi både Lidl og Aldi på vejen (ja, man tror, at det er løgn), indtil vi tumler ind ad døren til ernæringseksperternes værste mareridt: Supermarkedskæden Iceland.

Hold nu fast! For her er ALT hvad man ikke skal bruge til noget som helst! Jeg illustrerer det lige for god ordens skyld:

Skulle det være en slurk MARS?

Skulle det være en slurk MARS-mælk?

Kartoffelvafler - hvorfor ikke?

Kartoffelvafler – ja hvorfor ikke?

Så er der småkager til morgenmad

Småkage-knas til morgenmad?

Iceland sælger – som navnet antyder – frosne fødevarer – i kategorien færdigretter. Siden Findus-hestekødslasagne-skandalen rullede, har mange nok taget sig en tænkepause fra færdigretterne, men jeg tvivler på at pausen har været ret lang her i England. Og det er ikke kun i Iceland, at der er færdigretter, så det overgår min forstand.

Var det noget med en frossen lasagne?

Var det noget med en frossen lasagne?

Der findes ikke et supermarked med respekt for sig selv, der ikke har adskillige lange gange med frosne og kølede færdigretter. Briterne elsker dem og bruger dem dagligt. De køber deciderede børne-retter, som de varmer til børnene kl. 17 (det, de kalder for “tea time”), og efterfølgende varmer de eksotiske take-out-papæsker til sig selv kl. 20 (primært curries, thai og kinesisk). Det hele ryger i ovnen eller microovnen – plasticbakkerne kan tåle både den ene og den anden varmekilde.

Når vi er hjemme kan jeg se, at der kommer flere og flere færdigretter i danske supermarkeder også, men der er heldigvis lang vej til at danskerne ramler indkøbsvognen ind i en stabel Mars-mælk eller et tårn af småkage-morgenmad til rollingerne.

Men nu skal det heller ikke lyde som om “færdig”-konceptet kun er det rene skidt. Der er et meget stort udbud af hvad jeg vil kalde “færdigpakkede/letforarbejdede” fødevarer, som ikke bør sammenlignes med færdigretter. Her tænker jeg på skyllede, snittede grøntsager og frugter; mindre og større portioner af kød, pålæg, brød, frugt og grønt. Der er friske retter i indpakninger til 4 personer, som man kommer på panden eller i gryden og laver færdig derhjemme.

De letforarbejdede fødevarer vinder indpas i Danmark også – og når der er tale om sund frugt og grønt, samt inspirerende pakninger af madvarer, som man måske ikke selv lige har krydderihylde eller fantasi til at fremtrylle, så er jeg fuldstændig begejstret og overbevist om, at der vil forekomme langt mindre spild i ens husholdning, når man kun køber præcist det, der skal bruges til aftensmaden eller madpakken. For hvem har egentlig brug for den sidste sjat fiskesauce, de resterende stængler citrongræs eller pakken med ingefærknolde, når thai-udfoldelserne er overståede?

Jeg er stor-forbruger af særligt de letforarbejdede grøntsager. Der er snittede porrer, løg i tern, kartoffelbåde og butternutsquash-stykker lige til at hælde i en gryde og frembringe en god grøntsagssuppe på 5 minutter. Der er friske stir-fry-blandinger med grøntsagskombinationer og saucer, som jeg ikke ville ane, hvordan jeg selv skulle lave. Der er halve agurker, kvarte meloner og bittesmå pakker med vindruer, frokostsalater eller snacktomater. Der er tre forskellige pakninger af dyre grøntsager, så man selv kan vælge om man vil have f.eks. 10, 20 eller 30 asparges. Og så fremdeles. Fantasien vil ingen ende tage – og jeg er med på den, sålænge der er tale om reel mad og ikke om frossent halvfabrikata.

Indtil videre er jeg ikke bukket under for de britiske supermarkeders færdigrets-dominans. Jeg har trods alt rigtig god tid til at lave mad hver dag. Og jeg kan for det meste godt lide det.

Hvor i kostpyramiden finder jeg MARS-mælk?

Hvor i kostpyramiden finder jeg MARS-mælk?

Men jeg gør ikke briterne helt uret, når jeg skriver om deres tendens til at “slippe let om” ved madlavningen – se bare her i en artikel fra “The Economist”, som historie-ridser den britiske madkultur og konkluderer, at briterne nu-til-dags hverken er værre (eller bedre!) end tidligere generationers husmødre:

http://www.economist.com/news/britain/21582259-it-has-become-nation-microwavers-and-takeaway-munchersbut-surprisingly-sociable-one

Vi slutter af med lidt aftensmadsinspiration til den kolde tid. Disse kalorie-gavmilde, engelske klassikere er intet mindre end fantastiske, hvis de er frembragt af en god husmor (for de findes selvfølgelig!) eller indtages på en hæderlig pub – bare sålænge det ikke kommer fra ham der Fi(n)dus…

Bangers and mash

Bangers and mash

Fish and chips

Fish and chips

Steak & ale pie

Steak & ale pie

Cottage pie

Cottage pie

    Newer posts