Hvo intet vover

Vi har flyttet os væk fra grønne Ubud til stranden ved Sanur, for at prøve “noget andet” undervejs på vores ø-ferie.Umiddelbart har jeg et meget positivt indtryk af Sanur Beach. Her er den der hyggelige, laid-back strandfølelse – for familier, that is, hvor Seminyak og Kuta på vestsiden er for et yngre og mere friskt publikum, om man så må formulere det.Men selvom Hyatt Regency ikke skuffer – og er alt dét, man kan ønske sig af en resort-ferie, så er upscale hotel-liv noget, vi også oplever ofte i Dubai. Vi er snotforkælede og forvænte, er vi. Og Ubud var bare noget helt særligt.

Så jeg ved allerede, hvad der vil sidde dybest i hukommelsen efter denne her ferie, selvom den slet ikke er ovre endnu. Og skulle vi vende tilbage til Bali en dag, så sidder jeg klar til at booke et lille hotel i Ubud og måske ét ditto i Tulamben. Gili når vi heller ikke denne gang.Mens vi var i Ubud besluttede vi os for at være bare en lille smule action-prægede – hvo intet vover, you know – men stadig snusfornuftige, for der er jo børn med på slæb.

Så vi tog en familievenlig 10 kilometers river rafting tur ned ad Ayung-floden.

Klatring ned til og op igen fra floden foregår ad stejle, smattede og ujævne sten-trin, så børnene må ikke være alt for små – og de voksne må ikke have dårlige knæ eller gangproblemer – for så bliver det absolut ikke en god oplevelse.

For os var det sådan en fin oplevelse med udsigt til små vandfald og frodig jungle undervejs.

100 lokale Ubud-kunstnere havde dekoreret 1 km. klippevæg langs floden, så en del krokodiller mødte vi da. Og en kæmpestor tudse, der fik det plumrede flodvand til at føles liiiidt mindre attraktivt. Martin, Cille og jeg har river rafting som favoritoplevelse i Ubud, mens Mille ikke helt er med på idéen, og kun vil OVERVEJE, om hun vil med os en anden gang.

Dagen efter fortsatte vi vovehals-initiativet med en ATV-tur uden for Ubud.

Dén slags action var Mille straks med på, mens vi tre andre syntes, at det var lidt for vildt op og ned ad stejle og mudrede klinter og smalle stier.

Det mindede mest om polterabend-mandehørms-kørsel, og var meget langt fra dén idé, jeg havde haft om at trille afsted mellem rismarker og små landsbyer ad mudrede stier. Men okay – jeg overlod reservationen til hotellet og tjekkede ikke selv godt nok op på stedet og turen.

Den sidste del af turen bad vi ganske enkelt om at få en mere rolig rute – og jeg mener selv, at jeg nu har erhvervet stort kørekort til ATV efter den oplevelse!