Hallo, Vin!

Jeg er flere dage forsinket.

Muligvis er forklaringen et massivt sukkerchok.  Hallo, Vin! er nemlig forlængst done and dusted. 

Selv i en Ørkenstat, hvor vi tager den hedenske skik rimeligt seriøst. Ihvertfald hvis du spørger Mille og Cille, som stadig er pænt fornærmede over, at jeg beordrede diverse kranier, hekse og edderkoppespind retur i kosteskabet her til morgen.

Jøsses, Halloween er en “højtid”, som jeg virkelig skal gøre mig umage for at mønstre en eller anden form for begejstring for. Medmindre det indebærer betydelige mængder vin – så er jeg på.

Like a witch.Og fordi du aldrig kan få nok af Hallo, Vin! – præcist som undertegnede – så skal du naturligvis trækkes igennem et potpourri af billeder fra en aldeles fantastisk Halloween-aften i en hvid-mands-ghetto.

Fyldt med skønne unger, der er så fint udklædte og så forventningsfulde, at jeg bliver lidt i tvivl om, hvorvidt julen når Halloween til sokkeholderne?Børnene starter trick or treating klokken halv seks, hvor solen så småt er på vej ned.

Inden længe forsøger vi efter bedste evne at følge efter dem i tusmørket, mens de banker på døre, får slik og bliver skræmt lidt fra vid og sans af spooky voksne.Efter halvanden times vandring er børnene møre – varme og trætte – og spandene er fyldte til bristepunktet.

Det er blevet tid til at gå hjem og inspicere aftenens udbytte.Og endelig er det blevet tid til dét, Hallo Vin! rent faktisk handler om.

Vin.

Champagne.

Sukker.

Salt.

Fedt. Højt hår og blod.Kønt, er det.

Og sjovt, er det.

Og endnu sjovere bliver det, når vi indtager helium fra børnenes balloner og taler med musestemmer… Godt, det kun er Halloween én gang om året.

Godt, det er Hallo, Vin! (mindst) én gang om ugen.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet