Om at så skyer

Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg desværre aldrig rigtig er kommet ud over de naturvidenskabelige stepper.

Hvilket er drønhamrende ærgerligt – for er der helt ærligt noget mere interessant at beskæftige sig med end naturen og dens fantastiske ressourcer?

Min oprindelige entusiasme blev slået ihjel under det obligatoriske to-årige naturfagsforløb for sproglige gymnasiaster engang i starten af 90’erne og den er ikke siden blevet vækket til live, medmindre man vil acceptere lidt adspredt National Geographic og Discovery Channel som en mild form for ‘naturvidenskabelig’ interesse.

Min meget begrænsede natur- og teknikforståelse bevirker således, at der ind i mellem (læs: ret ofte) foregår ting, der flyver helt hen over hovedet på mig.

Som forleden dag, hvor det går op for mig, at den senere tids overraskende regnfulde dage i Ørkenstaten slet ikke er en tilfældighed.

Som i overhovedet-ikke-nogen-tilfældighed.

For man kan åbenbart manipulere bestemte typer af skyer til at producere nedbør i en proces, der hedder noget så fantasifuldt som cloud seeding på engelsk.

Og regnen er således dalet ned over Ørkenstaten det seneste kvartal via nøje tilrettelagt og veludført såning af skyer.

58 gange har vi sået skyer og høstet regnvejr siden årets start, for nu at være helt præcis.

Processen forklares i simple termer af Det Nationale Center for Meteorologi og Seismologi i den følgende artikel:

http://www.thenational.ae/uae/environment/20170227/cloud-seeding-a-boost-to-rainfall-over-uae

 

Det lyder næsten for godt til at være sandt, ikke?

Tænk, at et ørkenområde, der har lidt under mindre og mindre nedbør de seneste 10 år (Hej Global Opvarmning, du er her endnu, hva’?) nu pludselig kan manipulere skyer til at producere nedbør, når landbruget og naturen har behov  for det.

Smart, ikke?

Og så måske alligevel ikke.

For hvad sker der mon ved at vi skyder saltkrystaller ind i skyer sådan hist, pist og efter forgodtbefindende set henover en længere periode?

Hvad gør saltet ved atmosfæren?

Og udvinder vi saltet fra alt det sand, vi vader rundt i?

Får vi saltet ved en afsaltningsproces af eget havvand?

Eller er saltet fragtet hertil fra Langbortistan?

Jeg har langt flere spørgsmål end svar.

Og hvis nogen har en idé og en mening eller to om såning af skyer, så er jeg lutter øren.

For som i alle andre tilfælde, hvor De Forenede Arabiske Emirater udmærker sig ved at være first-movers, får vi ingen eller yderst begrænset information om risici eller ulemper.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet