Det sner i Dubai
Det er fredag og weekend i Ørkenstaten.
Vi har for lang tid siden købt billetter til Disney on Ice: Princesses & Heroes, så pigerne er i fuld sving med at vælge prinsessekjoler her til morgen.
Her poserer en genert Tornerose og en betuttet Sofia den Første på den røde løber i World Trade Center.
Der er fuld gang i Disney’s merchandise-cirkus – og vi må slippe 300 kroner for et par usandsynligt grumme snow-krus og en omgang popcorn. Det er sikkert derfor, Martin smiler lidt anstrengt?
Uanset ublu priser, er pigerne meget fascinerede af de blå iskrystaller.
Dubai er ikke større end at vi stort set altid møder en eller anden, som vi kender. Her finder Cille en af sine søde klassekammerater ved et tilfælde.Showet er helt og aldeles fantastisk fra første øjeblik til sidste.
Udover at de er dybt professionelle skøjteløbere, får vi også fornøjelsen af at se en del akrobatik – her bruger de eksempelvis en vippe, der sender dem langt op i luften.Der er virkelig flotte lys- og lydeffekter igennem showet. Som her, hvor der er ild hen over isen.Cille bliver helt fjollet af alle de forfærdelige farvestoffer.Mille – derimod – har fravalgt snow-kruset til fordel for popcorn.Efter pausen kommer den længe-anticiperede hovedattraktion: Frozen.
Ikke nok med at der er lavet en isskøjtebane til Disney on Ice, men nu begynder det også at sne i Dubai!
En yndig Anna glider frejdigt hen over isen.Og Arendelle fejrer Elsa’s kroningsdag.Skøjteløbs-historien fortsætter stort set som i filmen, hvor Anna hidkalder Elsas vrede – og Elsa kommer til at sætte en evig vinter igang.
Pigerne er ellevilde, da snemanden Olaf kommer ind på isen.Sneen daler ned over skøjtebanen fra kanoner i loftet.Hele showet rundes af med et potpourri, hvor alle prinsesserne og heltene kommer ind samlet.
Vi havde måske nok forventet at de samme (dygtige) skøjteløbere havde et par forskellige hovedroller hver – men det er ikke tilfældet. De er naturligvis statister under hinandens eventyr, men der er faktisk én person til hver hovedrolle. Efter knapt to timer forrygende underholdning med is, kulde, snefald, skøjteløb, ild og fyrværkeri går vi direkte ud i 40 graders fugtig varme, der truer med at kvæle os langsomt. Sæderne brænder så meget, at pigerne ømmer sig ved at sætte sig ind i bilen, og Martin må vente et øjeblik for at kunne holde om rattet.
Det er en underlig kontrast med indendørs snefald i Dubai til stegeovns-lignende udendørstemperaturer.
Og dagen slutter i selskab med 4 dejlige piger, der svømmer i et par timer, spiser pizzaer, og tegner på whiteboard.De ser Barbiefilm og spiser fredagsslik, før de rejser til Drømmeland.Martin åbner en flaske bobler, som afgjort har en positiv virkning på mine flossede nerver. Dét her er en god weekend.
Ingen kommentarer endnu