Økonomiske problemer

Én af de (mange) ting, vi stort set aldrig taler om, når det kommer til Dubai, De Forenede Emirater (eller i det hele taget alle de enormt velstående golfstater) er fattigdom.

Økonomiske problemer. Trange kår. Konkurs. Fallit. You get the picture.

Jeg er på ingen måde jurist eller synderligt interesseret i landes lovgivning, men så vidt, jeg har forstået, er det ikke muligt at gå konkurs under Ørkenstatens sharia-lovgivning. Konceptet eksisterer ikke. Der er fængsel, indtil du kan stille de midler, du skylder. Og kommer du aldrig til at kunne stille de nødvendige midler, er der ikke ret meget andet at gøre, end at skynde sig væk fra kreditorerne. Heraf de mange sære billeder f.eks. under den økonomiske krise i 2008, hvor Ferrarier og andre superbiler blev efterladt på p-pladser og ude i ørkenen, fordi folk simpelthen flygtede ud af landet – for aldrig at kunne vende lovligt tilbage.

Hvad der kommer ud af coronapandemien rent økonomisk på disse breddegrader, er umuligt at sige. Men ligesom alle andre i verden (med undtagelse af Amazon og den slags online-superstjerner) bliver vi vel alle sammen fattigere og dårligere stillet rent økonomisk af en verdensomspændende sundhedskrise, der i dén grad stikker en kæp i hjulet på alting? Makroøkonom er så endnu en titel, jeg ikke kan skrive på CV’et, men jeg fornemmer, at der er masser af økonomiske udfordringer overalt.

Jeg ved ikke, om jeg synes det er så synd endda for store virksomheder, banker og organisationer. De skal nok vikle sig ud af trangere tider på den ene eller den anden måde.

Men jeg ved, at det er synd for alle dem, der tæller hver eneste dirham eller krone, fordi de er blevet arbejdsløse, er kronisk syge eller døjer med andre udfordringer, der bevirker, at de har et ustabilt arbejdsliv, arbejder på et reduceret timetal eller måske helt står uden for arbejdsmarkedet.

I Dubai blev der skåret helt gevaldigt ned i lønningerne, da coronaen ramte. Rigtig mange af vores bekendte var på halv løn uden at vide, hvornår de ville blive sat op til deres normale løn igen. Og her taler vi om den højere middelklasse med længeregående uddannelser fra europæiske universiteter. Prøv at forestil jer, hvor mange lavtlønnede, der mistede deres jobs og blev sendt hjem til ingenting?

I en fjern ørkenstat er der ingen hjælpepakker til industrien, restaurationsbranchen eller de kreative og udøvende kunstnere. Der er kun at tære på de forhåndenværende ressourcer. Det gælder for virksomheder og det gælder for familierne.

Vi har levet længe med reducerede indtægter. Det er for privat at tale om i detaljer på bloggen her, men vi var ramt allerede lang tid før coronaen blev en kendsgerning.

Forleden dag fortalte min veninde mig om en lokal hjælpeorganisation, der etablerer kontakt mellem familier, der er nødstedte økonomisk lige nu og familier, der kan klare sig – og som har overskud til at hjælpe andre i en svær tid.

Organisationen hedder “Stop and Help”.

Home

Jeg tænkte straks, at hvis jeg stadig har råd til en flaske hvidvin og take away hver fredag, så har jeg også råd til at række hånden ud og hjælpe en lokal familie, der ikke har pengene lige nu til de mest basale fødevarer som ris og mælk til deres børn, og personlige fornødenheder som hygiejnebind og tandpasta. Livet i De Forenede Arabiske Emirater er hundedyrt – og mildt sagt et helvede, hvis man ikke har nogen penge.

Så jeg skrev til “Stop and Help”, som straks matchede vores lille familie med en anden lille familie.

Hver uge sender jeg så en voucher på 250 dirhams (430 kr.) til familien i Sharjah, der har børn på 12, 10 og 3 år. Faren i familien er på halv løn på ubestemt tid, og moren er hjemmegående uden nogen form for indtægt. At skulle betale for skole til børnene, huslejen for deres lille lejlighed, bilen osv. er højst sandsynligt svært nok at klare for faren, når han er på fuld løn. At få halvdelen udbetalt er så pludselig en katastrofe for den lille familie. Og jeg gætter på, at de ikke kan række ud til familiemedlemmer for økonomisk støtte i en tid, hvor stort set alle har færre midler end tidligere.Et gavekort på 250 dirhams kan redde ugens indkøb for denne her mor. Der er på ingen måde råd til store udskejelser, men der er til de basale ting – og forhåbentlig et stykke kage til de tre unger.

Jeg har valgt kun at have kontakt til familien via “Stop and Help”.

Med andre ord kan moren ikke sende mig direkte beskeder eller kontakte mig på andre måder, men jeg har hendes e-mail, telefonnummer samt adresse. Hun sendte mig denne her søde besked, da hun havde modtaget mit første gavekort.

2020 er sådan et lorteår, at der er nødt til at blive strøet lidt glimmer rundt omkring for at overleve mentalt. En lille økonomisk håndsrækning til nogen, der har brug for det, er glimmer ikke kun i min hverdag, men også i modtagerens. For nu ved hun, at hendes lille families problemer ikke er usynlige eller ligegyldige.

Every little helps.

Og jeg er evigt taknemmelig for, at vi er i en position, hvor vi har økonomiske depoter, der kan tæres på, mens krisen kradser. Ikke alle er så heldigt stillede.

Hvis du kan, så støt “Stop and Help”. Initiativet er Dubai-baseret, javist, men der er helt sikkert lignende hjælpeorganisationer lige dér, hvor du bor.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet