Coronaen rykker nærmere

Kildekritik i en verden af fake news

Det fortsætter med at stramme til på de her breddegrader.

I torsdags blev Cille og en række andre elever i Year 7 bedt om at blive hjemme og tilgå undervisningen over Teams, fordi en af deres klasselærere var testet positiv for COVID-19. Dubai Health Authority (DHA) skulle så lave deres ‘tracing’-detektivarbejde, og vi ville få besked inden for 24-48 timer.

Cille var helt okay med en hjemmearbejdsdag, og der er ingen tvivl om, at det er bare så meget lettere for de større elever at jonglere rundt med teknologien og rent faktisk få indleveret deres opgaver undervejs. Med Mille (og alle andre yngre elever) er det en helt anden historie, hvor forældrene konstant er nødt til at tjekke, om de nu er logget på de rigtige møder, og om der bliver uploadet opgaver efter hver time. Eller om tiden i stedet er gået med at lege med Playmobil på værelset…! *True story.

Jeg var dog lige nødt til at have snakken med Cille om, at der jo kunne komme en vurdering fra DHA om, at hun skulle corona-testes for en sikkerheds skyld – alternativt fortsætte med karantæneskoling herhjemme. Straks syntes Cille, at hun havde vældig ondt i maven, og om det mon også var et tegn på, at hun havde fået corona? Frem med varmepuden og kamilleteen.

Det er så svært at opveje og afveje informationsmængden til børnene i denne her tid.

Jeg overoplyser muligvis pigerne, men jeg føler, at jeg ligeså godt kan lade dem vide, at og når der er en usikkerhed i farvandet eller en test, der skal tages for at kunne deltage. De ved f.eks. godt, at der måske skal tages tests igen til jul, hvis de vil på juleferie og se hele familien i Danmark. Og de ved, at skolen til hver en tid kan sende en mail, som sender dem direkte hjem i hjemmeskolen igen. Og med min linde strøm af informationer til dem, følger bekymringen med som en uønsket følgesvend hver gang.

Det er en forbistret usikkerhed og tvetydighed, der slår pusten ud af os alle. Selvom børn er langt bedre til at omstille sig end vi voksne er, så gør det stadig ondt, at vi ikke ved, hvornår Mormor eller Farmor kommer til Dubai igen. Eller om det er muligt at komme til Danmark på juleferie. Usikkerhed er jo fuldstændig uden udløbsdato. Ingen kan sige, hvornår vi får lov at trække vejret friere igen – og dén der tanke med at ‘når corona er ovre’ virker bare så virkelighedsfjern lige nu.

Det er heller ikke let at være Maricel lige nu. Filippinerne har virkelig skrappe karantæneregler, og der er en stor risiko for, at hun ikke kan komme retur til Dubai, hvis og såfremt hun rejser på juleferie derhjemme. Hvilket hun har gjort hvert eneste år, fordi der betyder så meget for hende. Vi må snart til at have fundet en løsning og aftale med hende – og så må hun selv vælge, om hun vil hjem nu – eller blive her og udskyde sin ferie til næste år.

De her trælse valg står vi alle i.

Min søster og mor har vouchers med Emirates, som de ikke har en kinamands chance for at vide, hvornår de kan omsætte til reelle flybilletter. Der er mange, som udskyder fester og mærkedage, eller som må affinde sig med at afholde arrangementer under mere begrænsede forhold.

Det er vel ikke livstruende i sig selv, at vi alle må stoppe op og blive hjemme, men det truer os på livskvaliteten og livsglæden. Og det giver bekymret tankemylder og et endnu større savn efter tryghed og genkendelighed, føler jeg. Og jeg burde virkelig ikke være dén, der klager – vi lykkedes med at være to skønne sommermåneder i Danmark i år – og det ser ud til, at vi også kan fejre julen i familiens skød.

I stedet for at rode mere rundt i corona-mavepinen, tog Cille og jeg i stedet en god tur ind i kildekritikkens univers, nu hvor hun alligevel var hjemme fra skole.

Hvis ikke det var tydeligt skåret ud i pap for os tidligere, så synes jeg, at behovet for kildekritik og nærlæsning er blevet endnu mere presserende her under coronapandemien, hvor mængden af fake news og konspirationsteorier er galopperet helt derudaf. Jeg har faktisk været nødt til at unfollow en hel del mennesker på det seneste, men det er jo ingen skam, at vi er enige om at være uenige.

Cille er i gang med sit første store projekt i Secondary School i faget Individuals and Societies. Et projekt, der involverer et vist personligt initiativ og nogle positive handlinger i ens community eller nabolag, om man vil. Derfor er Cille ude med cyklen for at samle skrald. Primært plastic, som også er dén type affald, hun har valgt at fokusere på i sit projekt.Der er desværre rigeligt at komme efter i ghettoen hver eneste dag,  til trods for et upåklageligt affalds-afhentningssystem (vi får tømt skraldespande hveranden eller hver tredje dag), og en lang række åbne skraldespande på gader og stræder, som kan frit benyttes af alle.Det er cigaretskodder, kapsler, tomme vandflasker, slikpapir og mundbind, der topper plasticlisten – krydret med lidt hundelort og flyers med tilbud om bilvask.

Cille har selvstændigt fundet, set og læst 32 kilder til sit projekt, da hun skulle sætte sig yderligere ind i problematikken. Videoer, avisartikler, blogs, hjemmesider, reklamer osv., som alle taler om plasticforurening i verdenshavene, i De Forenede Arabiske Emirater og på verdensplan. Sammen gennemgik vi alle organisationerne og forfatterne til artiklerne og nyhedslinks’ene for at sikre os, at det nu også var troværdige kilder.Og jeg var ret imponeret af min 11-årige unge.

Alle kilderne – på nær én YouTube-ressource, der var lavet af en militaristisk veganisme-organisation – var pålidelige.

Efter fakta- og troværdighedstjek stoppede vi alle kilderne ind i MLA-format til Cilles biografi.

Hvis du har brug for et godt værktøj til at lave en hurtigt og korrekt bibliografi, der er godkendt til universitetsniveau, kan jeg varmt anbefale denne fine og helt gratis ressource, My Bib:

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Coronaen rykker nærmere