På toppen af Danmark

Skagen – cigaretter og tørklæder

Da vi landede i Danmark i starten af juli, og solen skinnede helt eventyrligt, fik jeg komplet solstik og blev hooked på idéen om at opleve dansk sommer i Skagen.

Helt så eventyrligt skinner solen nu ikke her i august måned, men trods frisk vind og truende skyer, har det været en kæmpe fornøjelse at opleve naturen i, på, ved Skagen. Også selvom der er ret langt derop til Verdens Ende.

Når man strammer sig lidt an og bruger de japanske turist-kneb med at drøne lidt fra sted til sted, kan man faktisk nå at opleve en hel masse i løbet af ganske kort tid.

Her er det f.eks. mig, der klatrer op i tårnet på Den Tilsandede Kirke og laver en been there, done that. Markeret med blåt, fordi jeg er sådan en usandsynligt lillebitte type.Der er en smuk udsigt fra klokketårnet og fine markeringer i træ rundt omkring i terrænet, som indikerer den tilsandede del af kirken.Efter dén skønne oplevelse og udsigt over Skagens natur, tager Conny og jeg på Skagens Museum, mens Morfar aktiverer pigerne på en nærliggende bondegård.

Der er en særudstilling om Michael Ancher og Skagens kvinder i muséets moderne tilbygning. Den er helt fortryllende og så absolut et besøg værd.Her er det helt almindelige skaw’-kvinder, Ancher lader sidde i en klitgryde, mens de hygger sig med at strikke og underholde hinanden med landsbysladder. Min hjerne bobler af gammel, hengemt viden fra gymnasietiden om Det Moderne Gennembrud – og den realisme og lovprisning, der pludselig sniger sig ind i kunstnernes romantiske verdensbillede, når fattige kvinder dokumenteres for eftertiden med de lasede kjoler og hærdede fødder, de nu engang havde.

Bemærk også lige de danske tørklæder anno 1880’erne, folkens. Det får jeg lyst til at pointere, nu hvor vi har en ny ‘maskeringslovgivning’ i landet.

Og her er endnu en række billeder af en stolt, ung Skagenskvinde, der vist var tjenestepige hos Familien Ancher. Prøv lige at se de ansigtsudtryk, Ancher formår at genskabe, så vi kan læse videre ind i dem mange hundrede år senere. Gad vide, hvad den unge kvinde tænker…

Og I får da lige et af de berømte Krøyer-stemningsbilleder. Her er det naturligvis Sankt Hans aften.Jeg har en fest med at se de forskellige udstillinger på Skagens Museum igennem i eget tempo – uden afbrydelser fra tørstige eller tissetrængende børn. De har det så fint og rart med at nusse marsvin og kaniner på gården.

Sidste omgang Skagens-turisteri er naturligvis en is ved Solnedgangskiosken i Gl. Skagen. Det er en nyklassiker.Vi løber rundt på stranden og samler perfekte, flade sten, som vi senere kan male på med Posca-tuscher.

Og lyserød soft ice får jeg, mens vi skutter os i den lidt for friske vind ved Solnedgangskiosken. Det er sådan en helt igennem dansk sommerspise, som jeg aldrig var interesseret i, før vi flyttede til Dubai, men fordi det er stort set uopdriveligt dernede, er det pludselig en delikatesse i mine øjne 😂.Morfar runder Skagens-turnéen 2018 af med en stille rygepause. Eller så stille, som den bliver, med to nødder på slæb. Sidste sommer lærte pigerne at ryge lakridspiber. I år er vi åbenbart kommet til tyggegummicigaretterne 🤪🤯🤣

*Jeg bringer ovenstående billede med en 2018-politisk-korrektheds-anmærkning om, at jeg naturligvis ikke endorser rygning. Hverken til børn eller voksne.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

4 kommentarer

  • Mette

    Jeg holder på at lakridspiber og tyggegummicigaretter (der også kunne fås som ret dårlig chokolade) er en del af opdragelsen. Jeg har desværre kun kunnet introducere piben for mit yngel, da cigaretterne af uransaglige årsager (ah nok ikke) er svære at opdrive.
    På trods af børnesmøger og lakridspiber er jeg aldrig selv blevet ryger, så mon ikke det også afhænger af, hvad man ser i hjemmet. (Mine forældre røg ikke).
    Hvad skal I ellers se i Jylland? I Svankjær, Thy ligger et bolchemuseum, der lige er genopbygget efter en brand i vinter. De har virkelig mange smagsvarianter. Mors og Fur har istidslandskab og moler, man kan grave efter fossiler i. På Mors findes også Skarregaard, en museums bondegård fastfrosset i 50’erne og med en flot gåtur til molermuseet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Moriudlandet

      Hej Mette,
      Undskyld mine langsommelige svar! Jeg debatterede virkelig med mig selv, om man kunne sætte cigaretrygende børn på bloggen og Instagram 😀 Men jeg endte med at tænke, at det er en del af vores eget barndomsliv og at det ihvertfald ALDRIG har fået mig til at ryge en cigaret ude i virkeligheden. Min Far er sådan en rigtig drille- og fjolle-røv, så det giver da mening, at det er ham, der lærer pigerne en masse unoder. Vi nåede ikke mere af Jylland denne gang, desværre. Ville virkelig gerne opleve Mors også!
      Mange hilsner fra Tine

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig godt indlæg 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På toppen af Danmark