Flamingoernes Umm Al Quwain

Den selvvalgte ghettofamilie har sat sig for at komme lidt ud af Dubai-boblen her i 2016.

Ud for at opleve, hvad De Forenede Emirater i virkeligheden er gjort af.

Ud for at se, hvordan livet leves af helt almindelige mennesker i en ørken.

Så pigerne pakker trunki’en.Virkelighedens Pippilotta’er glæder sig nemlig helt vildt til at være sammen med vennerne.I denne weekend står det lille nordlige Emirat, Umm Al Quwain, for tur.

Det eneste, vi kender til Umm Al Quwain, er en løs fortælling om noget mangrove og nogle flamingoer, som Martin og jeg engang fik prakket på ærmet af en yderst snakkesalig emirati. Manden glemte vist i forbifarten at nævne, at den eneste reelle årsag til at ‘man’ kører til Umm Al Quwain er det (i arabisk kontekst) liberale spritbutik Barracuda, hvor man kan købe alkohol uden licens…

Anyway.

Nu går turen ihvertfald via Sharjah og Ajman til det lidet stjerne-besatte Flamingo Beach Resort i Umm Al Quwain. Vi har booket os ind her til trods for et ret interessant Tripadvisor-kommentarspor. Årsagen er såre simpel: Resortet er det eneste, som arrangerer bådture i mangroven “on-the-spot”.

Og når 10 vokne og 11 børn skal forsøge at indfinde sig på nogenlunde samme sted og samme tid, er det ret smart at køre med ad-hoc-skedulje.

Flamingo Beach Resort har ikke kun et fint guldskilt ude ved vejen, ligesom de 5-stjernede hoteller. De har også investeret i en krystallysekrone til receptionen.Men her stopper resortet så også med de prætentiøse armbevægelser.Vi lister uden for og bliver mødt af følgende syn.Jeg fornemmer, at Flamingo Beach Resort også har været et smut forbi Barracuda i frokostpausen.

Og menukortet er på russisk. Det siger muligvis lidt om klientellet.Efter en vita-wrap-indpakket frokost-oplevelse, der tager langt længere tid at fremskaffe, end man med rette kan forvente, begynder vi at se os omkring.

Flamingo Beach Resort ligger som i en hengemt 1970’er tidslomme, hvor det er helt okay at kombinere lime- og mintgrønne nuancer uden at få skæld-ud. Det er Østblok-betonbyggeri, så det basker – og jeg forestiller mig, at stedets gæster må føle sig forunderligt hjemmevante her, selvom de er virkelig langt væk fra Belarus.Sjovt nok føler vi os også straks hjemmevante.

Stedet er så laid-back og behageligt for både store og små mennesker.

Vi synger fødselsdagssang for 2-års Gurli og spiser kæmpekage i resortets have.Børnene hopper, leger, gynger, bader og hygger på værelserne.Og før vi ved af det, er det tid til bådtur i Umm Al Quwain’s mangrove-bevoksede lagune.Inden længe øjner vi de små toppede øer med mangrovevækst.Og de lyserøde flamingoer viser sig straks fra deres smukkeste side – på himlen i elegante formationer.Vandet er så fint og klart, at børnene konstant kigger efter zebrastribede fisk og hundestejler.Vi kommer desværre ikke tættere på de små mangrove-øer end dette her, fordi det er et meget lavvandet område, så Kaptajn Mohammed klapper hårdt i hænderne for at få flamingoerne til at reagere, så vi kan se dem in action.Cille er ikke meget for klapperiet. “Jeg synes at ham manden skal leave dem flamingos til at eate deres shrimps quietly instead of making them fly away”, hvisker hun til mig. Det kan trunten i og for sig have ret i.Efter en times afslappende lagune-sejlads vender vi næsen retur mod resortet.Tilbage til øl i solnedgangen og børn, der leger på legepladsen.Tilbage til Krabbernes veltilrettelagte påskeægs-jagt med efterfølgende medaljeoverræknings-ceremoni.Om aftenen står den på restaurantens budgetvenlige buffet, der mætter maven mere end den tilfredsstiller hjertet og øjet, om man så må formulere det.

Børnene leger glade i mørket, indtil vi indfanger og putter dem.

Martin hælder så børnenes legetøj ud af trunki’en og fylder den med vodkaklovne og cider. Det ser helt og aldeles uskyldigt ud, når han trækker rundt med børnekuffert i resortets have.

Det fede ved at være på et helt low-key-resort er, at vi kan tillade os at lave vores egen lille fest i haven lige neden for vores værelser, hvor snorkebørnene ligger. Og det er dejligt, at børnene kan løbe helt frit rundt – for der er ingen fare for at de farer vild blandt de ganske få værelser.

Næste morgen vågner vi op til overraskende kølig havgus.Det er ikke ligefrem pool-vejr, så vi går i stedet ned for at fiske en stund.Jeg kommer til at grine, da jeg går frem og tilbage på Flamingo Beach Resort’s private strand i selskab med et par russiske turister, som venter hvileløst på at solen skal brænde sig igennem skydækket, så de kan få bygget videre på den krebse-røde kulør.Til den ene side har vi fornøjelsen af et stort tankskib, som giver et vist maritimt-industrielt look and feel.

Til den anden side af den begrænsede strand har vi så lidt skralde-stemning med malingsrester og alment rod.Lidt senere tjekker vi ud og kører igennem down-town Umm Al Quwain, hvor der virkelig er gang i den på en lørdag formiddag.Hjem må vi.