Fanø og fest

En uge ved Vesterhavet går alt for hurtigt. Vi har haft tørvejr hele tiden – og for denne sommers vejr må det vel betragtes som en overvældende succes? Og da vi sidder og taler henover sprøde afskeds-fish-and-chips på Chhat i Blåvand, er vi enige om, at vi har nået at gøre alt det, vi har haft drømt om og tænkt på.Og pigerne er monster-trætte. Eller også er de i virkeligheden trætte monstre?

Trætte efter dejlige formiddage og eftermiddage på stranden med spand, skovl, skaller og pinde.Cille lærer at styre dragen højt på himlen i den stærke blæst.Og jeg genoplever barndommens glæde ved at flyve med drager.Mamaerne Ditlevsen er tilnærmelsesvist blevet vinterbadere. De trodser vandmænd og vilde bølger, mens vi andre ser til med lige dele benovelse og forundring over deres kvindemod. Der er mildest talt pissekoldt på stranden – og hvad er der så ikke under vandoverfladen?!En af dagene tager vi færgen Fenja fra Esbjerg til Fanø sammen med Morfar og Conny. Det er 100 år og en madpakke siden jeg sidst besøgte øen, hvor vi ellers ofte var i min barndom.

Og der er mindst ligeså idyllisk, som jeg huskede det i de små gader og stræder i Nordby.

Vi sidder længe på en bænk lidt væk fra færgelejet og betragter de søde sæler, som ligger og soler sig på en lille sandbanke, mens vi bælger ærter.
Dér ligger sælerne troligt morgen efter morgen til skue for turister og fanniker på morgentur.
Da maverne er fyldte af pandekager fra Hans & Grethes Creperie, tager vi bussen mod Sønderho.

Hvis ikke det var fordi Mormor på forhånd havde løftet sløret for at bussen kører på stranden, ville jeg afgjort have troet, at der var noget seriøst i vejen med buschaufføren! Cille kigger da også lidt, da bussen triller ud i sandet og gør holdt flere steder på stranden, selvom hun hårdnakket påstår at “sådan gør busserne også i Dubai”! Og det kommer fra trunten, der ikke ligefrem er vant til offentlig transport…

Vi står af et stykke uden for Rindby, hvor der ligger en dejlig naturlegeplads.Efter mange timers leg tager vi bussen retur til færgelejet, hvor færgen Menja denne gang tager os med til Esbjerg.
Hos Morfar og Conny er en af hovedattraktionerne de små indkøbsvogne i Dagli’Brugsen, som Cille husker med stor glæde fra gang til gang. Der er bare et eller andet godt ved at lægge varerne i den lille vogn selv! Denne gang er de 3, der spurter rundt i de trange gange og gør livet usikkert for de gamle damer i landsbyen.Og efter dén rundering, stryger vi hjemad til grillmad i gårdhaven, akkompagneret af Mille, der spiller elorgel på bedste suppe-steg-is-manér.
Dagen efter er det søde Caths 17-års fødselsdag.Cille går op i fødselsdage med stor iver og er derfor igang om morgenen med gaveindpakning, bordpynt og bordkort.Vi fejrer Cath i sommerhuset med Moster L’s fine morgenmadsbord. Vi kan lige præcist klemme os ind og al service (inklusiv vinglas) må på bordet.Om aftenen spiser storfamilien pizzaer på Blåvand Torv og lytter til Emmelie de Forest, mens vi spiser popcorn og candyfloss til dessert.Cille nyder at sidde på Onkel JEs skuldre og lytte til musik, mens hun skutter sig lidt i vestenvinden.

Efter koncerten fester Cille, Mille og Jo videre i sommerhuset, hvor endnu flere tanter og onkler er droppet forbi.

Der er tale om overtrætte tøser i en rus af salt og sukker.Der er ikke noget at sige til, at Cille har rod i hovedet efter så mange dage spækket med indtryk og oplevelser; familievisitter, leg og ballade. Det har vi vist alle.PS: Min Mor faldt lige over blogindlægget fra sidste års Vesterhavs-ferie. Dét kan du evt. læse her: