Englænderne i Nymindegab

Siden december har jeg set frem til genforening i Danmark med The Coxes and The Ringlands denne sommer.

Der er tale om vores dejlige venner fra skønne Udkants-England, som jeg stadig savner og tænker tilbage på med stik i hjertet.

Men nu er de her!

I Nymindegab på Dayz Resort SeaWest. Af alle steder! Og for både børn og voksne føles det, som om vi sås forleden og blot samler tråden op dér, hvor vi slap den sidst.

I virkeligheden er det allerede et halvt år siden, vi havde Fru og Frk. Cox hos os i Dubai – og godt og vel halvandet år siden, vi sidst så Familien Ringland.

Men det er vidunderligt, det her.

Magical, siger Fru Ringland. Og så øver vi os sammen i ikke at fælde en tåre, når vi lytter til Sophie, der siger til Cille: “When you moved to Dubai, I thought I was never going to see you again”.

Men de er jo lige her.

Alive and kicking.

Alt imens de samler hybenrosenblade og indsnuser duften af dansk sommer sammen. Faktisk kniber jeg mig indimellem i armen for lige at tjekke, om det nu også er rigtigt og virkeligt; om det rent faktisk kan lade sig gøre, at både børn og voksne fortsat har den fedeste kemi, de bedste interne jokes og den tørreste humor.

Og det er det. Det kan lade sig gøre. På kryds og tværs af grænser, tid og sted.
Mine søde veninder har virkelig forberedt sig til ferien og øvet sig i danske høflighedsfraser, som de går og fyrer af. “Mange tak” og “jeg vil gerne have konfekture”, siger de og ler højt.

Og de har bragt mig ærkebritiske værtindegaver, så jeg får hjemve på den hårde klinge.

Te – hvad ellers?Og jeg returnerer den venlige gestus med en omgang snøfler til teen.

Nu kan de ligeså godt få lært, hvad danskerne er gjort af. Karen Volf!De høflige mennesker gnaver sig pænt igennem en snøffel, men skal sjovt nok ikke smage flere og pakker dem væk. Man skal nok være opvokset med dem?

Og selvom ferieugen er sparket igang med regn, rusk og blæst i bedste efterårs-stil, så skal der heldigvis mere til for at slå humøret ned hos en flok englændere.

De er da vant til den slags hjemmefra!
Så vi trodser truende skyer og kører fra Nymindegab til Ringkjøbing og nyder det smukke hedelandskab på den smalle tange mellem Vestkysten og fjorden.

Vel hjemme igen trøstespiser vi wienerbrød og buttercookies. De glider ret meget lettere ned end snøfler, kan jeg berette.Og så “spiser vi børnene af” på engelsk manér kl. 18, så de voksne efterfølgende kan hygge, tale og spise i fred og ro kl. 20. Snedigt.Fru Cox er en dygtig illustrator og maler – og hun sidder helt stille med sit rejse-akvarelsæt om aftenen, mens vi drikker vin og griner. Så producerer hun de fineste fortællinger fra dagens oplevelser.Jeg elsker at observere, hvordan hun let og elegant skaber de fineste, enkleste motiver.

En af de andre regnvejrsdage ligger lille Bea med halsbetændelse, så det desværre kun bliver The Ringlands og The Kaalunds, der går de knapt 170 trin op i Blåvandshuk Fyr og bliver rusket igennem på Hvidbjerg Strand.
Børnene er komplet ligeglade med det ringe vejr.

De graver og graver, mens de voksner flyver med drage.

Og vi tænder den indre glød igen med hotdogs fra slagterens pølsevogn.Plus et smut forbi Blåvand Bolchekogeri efter is og bolcher.Det er så mega-hyggeligt i denne her storfamilie.Den eneste brik, som mangler i dette her fantastiske puslespil, er Martin. Selvfølgelig.