Blåvand

Vesterhavs-detox?en fortsætter. Det er vidunderligt.Prøv at se, hvor smukt her er på min hjemstavn. Billederne er courtesy Moster-Søsteren, fra en af hendes aftenture. Uden filtre, i øvrigt.
Det er faktisk detox i en sådan grad, at jeg ligger med migræne-lignende symptomer i sengen en hel formiddag og trisser langsomt ud til dejlige havenisser, der nyder at male sten og spise småkager.
Moster L, Onkel JE og Fætter M kommer på besøg med drager i bagsmækken, som kommer helt til deres ret i den friske vestenvind.
Alting foregår i et stille og roligt tempo. Dagens helt store beslutninger omhandler, hvad vi skal spise til middag, og om hvorvidt vi sidder ude eller inde.
Mormor har samlet alt sit guld på ét sted og hun stråler. Det er så dejligt at se.
Store som små, nyder vi at have god tid til at lege og snakke. Og selvom der er mærkbar forskel på sidste års Vesterhavs-sommerferie og i år, går vi stadig på stranden og finder vandmænd, krabber og skaller.
Humøret fejler ikke noget, selvom det hænder, at vi i forbifarten kommer til at nævne, at ?det nu var dejligt sidste år, hvor man ikke sådan gik rundt og frøs?.
Og forleden, hvor vi besøger Blåvand Fyr med Morfar og Conny, tænker jeg, at det er præcist dét her vestjydske, jeg er rundet af?.
Når det er smukkest.
Råt.
Blæsende.
Voldsomt.
Lyset er ligeså smukt som i Skagen.
Sandet er blændende hvidt og står i skarp kontrast til klitternes grønne marehalm og de duftende hybenbuske.
Tyskernes bunkers ligger spredt langs stranden som håndgribelige minder om 2. Verdenskrig.
Som en gedigen huskeflad midt i et militært øvelsesområde.
Hvis nogen skulle være i tvivl om hvorfor eller hvorvidt, vi har brug for hæren, så kom en tur forbi kysten.Efter at have besteget fyret sammen med alle de tyske turister, går vi på Hr. Skov i udkanten af Blåvand for at drikke kaffe og spise is.
De 3 trunter drikker mælkedrenge på rad og række.Dagen slutter med en tur i søde Conny?s mobile salon, hvor hun klipper spidserne lynhurtigt på 3 utålmodige, ukoncentrerede piger.
Og så sover vi dybt og godt i Vesterhavs-sommerhuset.
Ingen kommentarer endnu