Kaninjægerne på skoleudflugt

Flirt-vacuum og den gode ende

Det er fredag morgen og jeg er for 1. gang i 3 år placeret på en cykel.

Det var livsfarligt at cykle i England – og nu skal der gøres en del ved min cykel, hvis den skal blive cykel-bar i Dubai. Der er nok af gode undskyldninger for ikke at bruge min jernhest, skal I se.

photo 2-4

Jeg skal til bageren på Blåvand Torv efter thebirkes, horn og friskt rugbrød.

Der er kø et stykke ud på gaden og jeg stiller mig pligtskyldigt bagerst i flokken af tyskere og danskere med morgenhår og rumlende maver.

Et par +40-årige mænd står lidt foran mig i Familien Danmarks fælles-uniform: løbetights og slidt T-shirt fra herlig løbe-event, de har deltaget i for et år siden.

177900_3_2_4

De bestiller take-away-kaffe og rundstykker med tandsmør som belønning for den gode indsats her til morgen.

Da jeg passerer dem – med løst hår og ældgamle (alt for korte) golf-shorts (fra et andet liv), siger den ene “daw”. Jeg tumler videre med horn og birkes i store poser. Da jeg bøjer mig ned for at låse cyklen op, hører jeg følgende:

“Sagde hun daw til dig, Jesper?”

“Næh, det synes jeg nu ikke at hun gjorde”.

“Nå, men det er vel også lige meget. Når enden er go’, så er alt jo godt”.

Og så griner de lummert.

I dét sekund går det op for mig, at der har været MÆND, der har forsøgt at FLIRTE.

Med MIG!

Jeg er så uvant med den slags, at jeg ganske overser chancen for et umiddelbart smil. For jeg har eksisteret i et flirt-vacuum, siden vi forlod Danmark.

Bevares, min bedste halvdel flirter selvfølgelig med mig (om lørdagen især) – og lad mig skynde mig at tilføje, at der mangler ikke bekræftelse fra dén front. Men de 2 mænd giver mig alligevel et godt grin og stof til eftertanke på cykelturen hjem.

For jeg har været stort set usynlig i min Mummy-uniform i en del år efterhånden.

I England spurgte jeg ofte mine engelske veninder, hvorfor jeg var komplet usynlig for de engelske mænd, når de selv blev “friskt antastet”, når vi var ude.

C har det mest fantastiske lange, mørke hår og en smuk timeglasfacon, som bestemt aldrig bliver overset. Og Vix er enhver mands drøm om den frodige, sensuelle kvinde (som tilmed laver fantastisk mad – bliver det bedre?).

C og Vix grinede altid af mig og bort-forklarede deres mandlige artsfæller med, at jeg var ganske enkelt uopnåelig for dem – og at de derfor end ikke turde lægge an på mig eller flirte. Dén tror jeg nu ikke på. De var flinke ved mig på dén der engelske måde.

Og nu, hvor vi bor i Ørkenstaten, er flirt-vacuum’et kommet for at blive.

Ingen arabiske mænd ser på mig. Jeg er som luft for dem – eller også værdiger de mig et kort, stift blik, mens de tænker deres om den hvide, uregerlige kvinde, hvis mand har mistet sit gudsgivne greb om hende.

Og de pakistanske og sri-lankanske gartnere tæller ikke med. De sidder og glor fra vejkanten på alt, der bevæger sig.

Måske skal jeg bare være taknemmelig for de 2 morgenløbere og tage glad imod kompliment til mummy-nummi, der bliver holdt oppe af shorts fra en svunden tid?

photo 1-5

Dagene løber afsted her ved Hvidbjerg Strand.

Vi nyder Vesterhavet så tit, som det kan lade sig gøre i mellem visitter og ture.

photo 3-4

photo 4-3

Børnene er blevet meget fortrolige med det (efter min mening) iskolde havvand. De hopper og hujer, indtil deres små barnekroppe får indre glød af Vesterhavet.

photo 3-5

photo 2-5

Mormor er en ivrig vandhund, der bygger kanaler, dæmninger og øer med pigerne, mens de skutter sig lidt i den ubarmhjertige vestenvind.

Forleden fik vi besøg af min veninde, Lotte, som jeg mødte, da vi begge var au pairs i Madrid for næsten 20 år siden. Hun kom sammen med sin søde ølbrygger og deres dejlige søn T.

photo 2-8

Samtidig mødte vi min Mors kusine med familie helt tilfældigt* på stranden, så vi endte med at være en hel flok til strandtur, frokost og leg ved sommerhuset.

(*Vi er i Jylland – og der møder man altid familiemedlemmer, når man er på tur. Det er standard. Alle er fætre og kusiner – stort set).

photo 1-7

photo 3-8

photo 4-8

photo 4-7

Vi nød de gode øl, som ølbryggeren havde været flink at begave mig med. De kom direkte fra smukke Sydfyn og hans kølige lade. Øllene passede perfekt til dansk sommer og der hørte en fin fortælling til hver etiket og bryg.

photo 2

Det var et dejligt gensyn med leg, snak og masser af kager. T slog endda græsset af flere omgange og ville gerne have klippet hækken, som han mente var for gammel.

Det er dejligt med gæster, der bager, brygger øl og finder deres indre gartner frem til lejligheden.

Og i dag er den sidste dag i sommerhuset, før vi skal pakke ned, gøre rent og efterlade det hele til en eller anden tysk storfamilie, som rykker ind i morgen.

Nu må de tage ansvaret for at fylde liggestolene til morfar-efter-frokost.

photo 3-1Og det er deres tur til at trække hybenrosenblade på strå og lægge dem ved sengekanten, så natten dufter sart og sommerligt.

Og de må gynge i haven og lege i sandkassen.

Og onkel-tumle og benægte sengetids-kalden hver aften.

photo 5-2

Og de må stå for mave-prutnings-sjov i alkoven.

Og drikke spandevis af mælkekaffe omkring havebordet.

De kan nu få lov til at spise morgenmad af 3 omgange og gå i pyjamas hele formiddagen.

photo 1-3

Og de må besøge Blåvand Bolcher for at proviantere og spise store is.

photo 3-2

photo 4-1

Og vi må håbe, at de nye sommershusbeboere er ligeså gode til at lege sammen og dele vingummierne ligeligt, som de 3 kusiner har været det på denne ferie.

photo 1

Det er en skam, når en dejlig ferie lakker mod enden.

Men når enden er go’ – så er alting jo godt.

photo 4-4

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kaninjægerne på skoleudflugt