Tip-Top Top 10 over min fremmedangst

Hvis jeg troede, at den lille-store Skolepige var sløj igår, så tog jeg fejl.

Hun var kun halv-sløj. I dag er hun hel-sløj. Det er vi andre sådan set også.

Efter 12 timers urolig, febersøvn vågnede hun kl. 8 med en temperatur på 39. Hun fik børnepanodil. Et kvarter senere sov hun igen – midt i morgenens kakofoni af tv-flimmer, brusebade og Mille’s skramlende søgen i skuffer og skabe efter tandbørster, hårbørster, g(l)emte sutter, hårelastikker og cremer, som hun kaster febrilsk omkring sig og efterlader bag sig som et hærgende ledespor, jeg forfølger, indtil jeg igen finder hende i færd med at udforske nyt territorium andetsteds i huset.

I nat har jeg sovet elendigt. En feberhed søvn afbrudt af hosteanfald og urolige drømme om den forestående flytning til Dubai. De indre dæmoner talte til mig om alt det nye og igennemskuelige. Jeg blev helt fremmedangst. Ikke Dansk-Folkeparti-fremmedangst, men frygtsom overfor det ukendte.

Jeg er således indrettet, at når jeg er urolig eller nervøs for et eller andet, så får jeg det bedre, hvis jeg udtaler den uro, angst, frygt eller nervøsitet. Højt. Ud i rummet. I bogstaveligste forstand. Så blegner usikkerheden, og uvisheden får en mere overskuelig størrelse, hvis den da ikke er blevet reduceret til en reel banalitet på det tidspunkt.

Martin er som regel modtager af mine mentale downloads, men i nat forekom det mig at være en sjov idé, hvis jeg begik en liste over min angst og bekymring over alt det fremmede ved vores (nært)forestående fremtid i Dubai.

Den liste kunne måske være interessant at gennemgå efter nogle måneder dernede, hvor jeg forhåbentlig er i stand til at vurdere, hvorvidt der er nogen form for relevans og hold i min fremmedangst?

1. Expatmiljøet. Jeg er skeptisk (hunderæd, ærligt talt) for at skulle leve et “rigtigt” expat-liv. Den slags har jeg ingen erfaringer med. Vil det blive en positiv oplevelse at møde andre danskere dernede? Findes der mon diverse “dansker-grupperinger”, hvor man så skal til at finde den gruppe, hvor man passer bedst ind? Jeg har aldrig søgt hen mod andre danskere i udlandet – og bliver jeg nu “nødt til” det? Vil det føles godt, rart og trygt? Eller vil det blive en strammende, begrænsende miniature-udgave af Moderlandet?
2. Det klasse- og raceopdelte samfund. Jeg har kun prøvet at være turist i meget opdelte samfund rundt omkring i verden – men aldrig levet igennem længere tid på et sted, hvor der er enorme forskellige i mellem rige og fattige – og i mellem racerne. Araberne må formodes at indtage førstepladsen på rangstigen, som de “bedste”, mest velhavende og mest respekterede. Herefter antager jeg at alle hvide mennesker (europæere, amerikanere og australiere) kommer, efterfulgt af veluddannede indere – og så er vi måske ved at nå til “de andre” indere, filippinere, pakistanere, sri-lankanere og så fremdeles?
3. At være “den eksotiske fisk”. Engang boede jeg i Spanien i et halvt år. Der fik jeg en masse positive og negative oplevelser med i bagagen ved at være “den eksotiske fisk i akvariet”. Jeg er meget spændt på hvor lidt eller hvor megen opsigt, de to rødhårede piger vil vække. Skal de mon igennem foto-seancer, berøres og hilses på af alle mulige mennesker, der bare synes at de ser forunderligt sære ud? Og hvordan tackler de og vi så dét?
4. At være kvinde i et mandsdomineret samfund. Jeg har forstået så meget, at Martin “sponsorerer” mig, som familiens mandlige overhoved og forsørger. Jeg har også forstået, at han skal give sin skriftlige tilladelse til at jeg har lov til at søge arbejde. Umiddelbart er det jo bare papir og formalia, som ikke gør nogen reel forskel i det daglige, men hvordan bliver det mon at være en skandinavisk kvinde – født og opvokset med ligestilling og den slags frihedskoncepter – i et mandsdomineret, arabisk samfund?
5. At være kristen i et muslimsk land. Nu er det jo ikke fordi jeg er et über-kristent menneske med hang til bibel-læsning (og jeg bærer faktisk sjældent mit kors), men alligevel er jeg meget spændt på at blive del af en religiøs minoritet. Hvordan mon den slags føles? Hvordan skal vi forholde os under eksempelvis Ramadanen?
6. Mellemøstens Las Vegas. Det må siges, at De Forenede Arabiske Emirater har “festlige” naboer – Saudi Arabien, Iran. Irak, Yemen, for bare lige at nævne de mest karismatiske. “Festlige” står naturligvis i citationstegn, for der er jo tale om stærkt religiøse, dogmatiske samfund, der ikke kunne stå i større kontrast til eksempelvis Danmark eller England. Hvordan mon det bliver at leve i længere tid i den arabiske verdens bud på “Las Vegas” – en lille overflodsboble af fristende tilbud til rige arabere? Får man mon “ø-kuller”?
7. Passende adfærd. Jeg er bange for at gøre en uheldig figur i et muslimsk land. Der er naturligvis masser af tips og gode råd online i forhold til påklædning, Do’s & Dont’s. Men tænk, hvis jeg træder sådan for alvor ved siden af og virkelig støder en eller anden på manchetterne, særligt i den første tid dernede?
8. Børn og tjenestefolk. Jeg regner med at vi skal finde en husholderske, som kan bo hos os. Fordi det vil muliggøre, at jeg begynder at arbejde igen. Fordi det er helt naturligt dernede, og husene er indrettede til det. Fordi det giver et hæderligt job til et menneske, der har brug for pengene. Fordi det vil være rigtig skønt med hjælp til det huslige, til pasning af pigerne osv. Men hvordan sikrer vi os, at pigerne ikke kommer til at vokse op i en sær-klasse-boble, hvor der et menneske i huset, som servicerer dem? Bliver de til møgunger af den slags liv?
9. Sprog. Der hersker ingen tvivl om at der er større mulighed for at tale dansk i Dubai end der er her i udkants-England, hvor vi ikke kender en sjæl, der er dansk (eller kan tale dansk). Og derfor taler vi kun modersmålet inden for immigrantfamiliens 4 vægge. Alt andet ville være uhøfligt. Men i takt med Cille’s alder og skolegang, skal vi finde en ny balance i forhold til det danske. Skal hun gå til dansk-undervisning, så hun lærer at skrive og læse dansk også? Skal vi fravælge yderligere fremmedsprog – arabisk, fransk eller spansk? Bliver der sprogforvirrings-båndsalat i hjernen på den 4-årige? Skal vi søge hen på de skoler, hvor der går flest danske børn?
10. Varmen. Jeg er meget spændt på hvordan vi kommer til at tackle varmen i sommermånederne dernede. Når dagstemperaturerne nærmer sig de 45-47 grader og pool’en er nedkølet for at man kan bade. Hvad gør man så? Bor man indendøre i 3 måneder? Får man konstante forkølelser pga. kulde-varme-vekslen i de air-conditionerede huse og indkøbscentre?

Nu har jeg skrevet det hele ned. Og det virker ret banalt, sådan sort på hvidt. Men ikke desto mindre er det den slags flimren, der rumsterer i mit sind her forud for rejsen til fjernere himmelstrøg.

Og det med de indre dæmoner er vel en del af det at være menneske(lig)? Der findes jo ikke nogen bedre end én selv til at spænde ben for drømme og muligheder. Det der med at omfavne det ukendte er lettere sagt end gjort!

NU skal vi snart til Dubai. Ned og finde ud af hvad vores nye liv skal bestå af og gå ud på.

Visheden må på et eller andet tidspunkt overhale uvisheden. Sådan gik det da ihvertfald med vores udlandseventyr her i England.

Jeg er helt træt nu. Mentalt og fysisk drænet. Smutter ovenpå efter flere influenza-drugs til den lille-store Skolepige og undertegnede.