Mor i Udlandet

Weekenden kickstartes med en skøn aften i selskab med 3 håndfulde smukke, spændende kvinder i en cocktail-lounge med udsigt til Burj Al Arab.Hvis du mangler et tip til et godt cocktail-sted i Dubai, så kan jeg hermed varmt anbefale Cove Beach på Jumeirah Beach Hotel.

Måske er det de (efter Dubai-standard) ret stærke cocktails, der gør deres indtog i mine blodbaner, men da der senere på aftenen er et sandt fest-fyrværkeri over Burj Al Arab på den mørke nattehimmel, må jeg nærmest knibe mig selv i armen for lige at tjekke, at jeg ikke drømmer.

Bor jeg virkelig hér?

I en vidunderlig Ørkenstat, hvor månen ligger ned.

Så fuld af smukke steder.

Fantastiske, ekstravagante oplevelser.

Så fuld af interessante mennesker.

Og hvordan er dét egentlig kommet i stand?

Jeg føler mig på daglig basis heldig – udover det sædvanlige.Det bliver fredag morgen alt for tidligt – og Martin forbarmer sig over mig og inviterer på morgenmad på stamcaféen.

Han smiler til (af?) mig og fyrer en soldater-anekdote af, som jeg rent faktisk aldrig havde hørt før: “Skat, min gamle Premierløjtnant Olesen på Sergentskolen i Odense sagde til os, at hvis man er en karl om natten, så er man også en karl om dagen“.

Og så må jeg jo mande mig op og blive til en ordentlig karl?

For det svirrer og virrer med børn om ørerne på mig.

Og de virker pænt ligeglade med mine dunkende tindinger og dårlige væskebalance.

Vel hjemme igen venter Cille med længsel på sin svensk-amerikanske ven, Alex, som bor lidt længere nede ad gaden. Og ventetiden fordriver hun med at forberede en Valentine’s-hilsen til ham. Man kan ligeså godt være i god tid, ikke?

From Cecilie for Valentine’s to Alex

Og fra glade nabobørns frem-og-tilbage-leg mellem husene, triller vi videre til endnu mere leg og endnu flere børn.Det er søde M’s 4 års fødselsdag. Og dét skal fejres med Dansk Børnefødselsdag á la Dubai.

Med andre ord er der tale om pool-party, pizza leveret lynhurtigt af susende knallertbud og diskrete dåseøl på det grønne fællesområde.
Da mørket falder på, finder børnene på fælleslege i projektørlyset på basketbanen.

Vi er efterhånden en stor gruppe venner med nogenlunde jævnaldrende børn, som tilsammen udgør en form for moderne storfamilie, nu hvor den blodsbeslægtede familie ikke ligefrem bor om hjørnet og kan deltage i børnefødselsdage og den slags begivenheder. Det er så hyggeligt at opleve det her fællesskab. At opleve, hvordan børnene bare finder hinanden igen fra den ene fest til den næste.Ved 20.30-tiden skyller vi sandet af 4 trætte og mætte børn.

Og så napper vi dem med hjem.

Vi er blevet til Storfamilien i en bus med børn på alle sæder.

Hr. og Fru K er taget til stur-stur-voksenfest og må have tiltro til Martins og mine forældreevner. Ihvertfald får vi lov til at låne deres 2 guldklumper for en aften.

Der bliver fundet “Flunkerne” før sengetid.
Og energien må være blevet godt brugt i poolen og på legepladsen, for det tager dem ikke 5 minutter at falde i søvn. Trip. Trap. Træsko.Mille ligger i smørhullet. Hun skal absolut ikke have en sleep-over med de andre!

Så meget for det fredagsknald.

Vi er blevet børneramte.

4 styks – for at være præcis.

Og det er faktisk en ganske effektiv præventionsform.

Alle forsøg på voksentid ville alligevel være endt i en bizar form for forhindrings-bane eller skattejagt henover puder, bamser og nusseklude.

Lørdag morgen vågner jeg til Uno-spillere i nattøj.Som senere bliver lokket til at lave lektier, hvor de for hvert 20. staveord bliver belønnet med en chokoladekugle.De er kommet en time for sent i seng i aftes og kan derfor let overtales til formiddags-you-tubeing og rolige krea-lege, mens de voksne tøffer rundt og drikker kaffe.Senere på dagen er Cille og Mille for 1. gang i weekenden ikke del af en storfamilie.

Og den chance udnytter Cille straks til at forskanse sig alene ovenpå med krea-kufferten og en stak kopipapir.

En time senere kommer hun ned med et færdigt bibliotek.

Komplet med biblioteksskranke.Og lånerkort. Og hjemmegjorte bøger, som vi kan skiftes til at hjemtage fra biblioteket.Her instruerer bibliotekaren Mille i udlånsproceduren.Martin låner en bog om tal. Naturligvis.Efter et par runder med biblioteksudlån, kopierer Lille My Storesøsters leg.

Hun opsætter en skranke ved siden af, hvor man med samme lånerkort allernådigst får lov at låne nogle af hendes ting.

Her sidder hun og instruerer mig i, hvorledes jeg bør anvende den læbepomade, som jeg netop har lånt med hjem. Hun har i øvrigt selv smurt pomade på, så hun tilnærmelsesvist ligner Klovnen Bobo.Sikke en dejlig weekend i Storfamilien.

Jeg er ikke overbevist om, at jeg er klar til det der hverdag i morgen.