Tredje-Verdens-Skyldfølelse

Ramadan-pakker

Ramadan-måneden er ventet med længsel i Dubai.

Ihvertfald af muslimerne.IMG_8143 Det er årets største og festligste begivenhed – og det bliver fejret mindst ligeså meget som vores december-julemåned.

Jeg elsker at betragte al udsmykningen i butikkerne og i vinduerne. Ofte er motiverne måner og stjerner, guld og røgelse. IMG_8142Der bliver også hængt lyskæder op på bygninger og i træer – præcist som vi gør i Danmark for at lyse op i vintermørket.

Her lyser lysene så bare op i den varme, mørke tropenat.IMG_8141Ramadanen starter på torsdag eller på fredag.

Det afhænger jo af hvornår nymånen bliver set af den flok vise mænd, der er sammensat i en særlig månekomité.

Vi afventer i spænding og laver lektier imens. Cille er nemlig blevet bedt om at undersøge hvad Ramadan egentlig er. Og det munder ud i en masse spørgsmål om faste, rigdom versus fattigdom, gavmildhed og hvem ham Gud egentlig er.

Ét af de primære formål med Ramadanen er at give.IMG_8144Give til dem, der har så meget mindre end dig selv.

Gavmildhed og barmhjertighed er de vigtigste dyder at udvise under Ramadanen – og der foregår en imponerende mængde velgørenhedsaktiviteter her i Dubai, som i resten af den muslimske verden.

På mange skoler samler forældreorganisationerne ramadan-pakker ind til de lavest-lønnede medarbejdere: Buschaufførerne, rengøringsfolkene, medhjælperne i kantinen osv.IMG_8135Her på min arbejdsplads – som er ved at blive udbygget betydeligt – er der også samlet ind til de arbejdere, der utrætteligt bygger videre på dette skole-monstrum.

Yderligere 1.000 elever vil komme ind ad døren til september, hvor skolen således vil rumme over 4.000 elever fra børnehave-niveau til det, der cirka svarer til 3.G.IMG_8139Og alt dette kan kun ske, fordi vi har 100-vis af mænd fra Bangladesh, Indien, Sri Lanka, Indonesien og andre dele af verden (hvorfra man kan skaffe stærke skuldre og give lave lønninger) til at knokle med cementblandere og armerede jernstænger i over 40 graders varme.IMG_8138I dag er også dagen, hvor der indføres en officiel “middagshede-pause” for arbejdere i byggebranchen.

Regeringen har besluttet, at alle entreprenørfirmaer skal lade deres arbejdere slappe af i skyggen mellem 12.30 og 15.00 hver dag, fordi vi pt. har temperaturer op mod 45 grader henover frokost.

Og når Ramadanen kommer, må disse mennesker jo hverken spise eller drikke mellem solopgang og solnedgang – uanset temperaturen. Så pausen er mildest talt en livsnødvendighed.

Men jeg ved ikke, hvordan dette påbud skal blive overholdt.

Er der mon et arbejdstilsyn, som har tid til og mulighed for at tjekke, at det rent faktisk bliver respekteret? 

Der eksisterer et arbejdstilsyn i Dubai – dét har de været nødt til at indføre på grund af blodige sikkerhedsstatistikker og tabte liv på byggepladserne – men mit gæt er, at nogle entreprenørfirmaer vil se stort på påbuddet, som trods alt vil sætte dem 2 ½ time bagud i projektet hver eneste dag – uden nogen form for kompensation.IMG_8137Kl. 9 går jeg med 8. klasse ned i kantinen.

Forældreorganisationen har bedt om hjælp til at uddele ramadan-pakkerne til arbejderne – og børnene er meget beredvillige.

De ser arbejderne hver eneste morgen og hver eneste eftermiddag, når de går til og fra skole. Og deres arbejde er ikke ligefrem misundelsesværdigt.

Det er tydeligt for enhver.IMG_8136Kl. 9.30 kommer de hårdtarbejdende, svedende mænd defilerende ind i kantinen for at få udleveret forældrenes donationer.IMG_8145 Børnene overrækker pakkerne med et genert “Ramadan Kareem” og de fleste af arbejderne returnerer hilsnen med et stort smil og et nik.IMG_8140Jeg kigger ned i nogle af de åbne poser. De fleste indeholder den særlige ramadan-juice, smørbagte småkager, dadler, langtidsholdbar mælk, pulversuppe og dåser med kondenseret mælk, tun, oksekød, linser og bønner.

Der bliver delt knapt 500 ramadan-pakker ud denne formiddag.

Til bygge-arbejderne, rengøringsfolkene, kantine-damerne, sikkerhedsvagterne og hvem der ellers render rundt og gør livet sødt for os, der er så heldige at undervise og modtage undervisning i de flotte lokaler.
IMG_8146Dubai-livet er så fyldt af kontraster og modsætninger.

Af overflod og fattigdom. Af komfort og smerte. Af guld og blod. Af penge og armod. Af magt og afmagt.

Lige for tiden har jeg rigtig svært ved at rumme lige præcist dette komponent af livet her.

Det er selvfølgelig fordi vi har det helt tæt inde på livet i form af Lili og hendes pludseligt opståede sygdom.

Fordi vi har været tvunget til at indse, at der er grænser for, hvad vi kan og vil gøre for andre mennesker – selv, når de står i uoverskueligt store problemer.

Men selvom vi ikke kan redde hele verden – nogle gange kan vi end ikke redde et enkelt individ – så var det dejligt at se ramadan-pakkerne blive uddelt og mændenes smilende ansigter.
IMG_8136

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tredje-Verdens-Skyldfølelse