Nybyggeren fra Australien

I flere uger har vi lyttet til Cille, der øver sange til skolens End of Year Achievement Assembly.

Hendes klasse skal være nybyggere i Australien, så hun har været ude at købe stråhat og alternerer mellem at trutte løs i en kazoo og synge “Give me a home among the gum trees” med en eller anden sær accent, som hun muligvis mener er australsk.

Og i dag oprinder så endelig dagen, hvor Mor og Far kommer til assembly!

Jeg kører først Cille i skole – og bagefter afleverer vi sammen Mille.Alle skoler gør en hel bunke ud af deres forældre-assemblies. Det er hér, skolebørnene skal vise deres forældre, at de magter opgaven med at optræde – koordineret og samlet -som klasse.

Her er alle 8 x 1.klasser i hall’en. De er kommet fint ind i lange rækker og ved præcist, hvor de skal sætte sig. Intet er overladt til tilfældighederne.Martin bemærker straks, at der på verdenskortet er et stort, fedt Dannebrog henover Grønland.

Og vi griner.

Hvis der er noget, der kan sende os afsted på en latterbølge, så er det utilsigtet politisk ukorrekthed. Og denne her flagfadæse er da et skole-eksempel, ha!

I mit stille krydser jeg fingre for at der ikke er grønlændere til stede. Og det er nok ret tvivlsomt om der skulle være det – for her er 45 grader og 100% luftfugtighed. Kan en inuit overhovedet overleve under de forhold?

Undskyld. Den måtte ud.

Slut med upassende kommentarer for idag.

Den politiske korrekthed vender straks tilbage i form af en “Goddag-sang” på 8 forskellige sprog, hvor Cille er i sit es. Hun vinker og laver fagter med stor entusiasme.Hun elsker at optræde og bevæger sig begejstret rundt blandt sine kammerater.På bedste, patriotiske manér får vi også lige sangen om de forskellige Emirater: Abu Dhabi, Dubai, Sharjah, Fujeirah, Ajman, Umm-Al Quwain og Ras Al Khaimah, hvis nogen skulle være i tvivl?

Undervisningsministeriet i De Forenede Arabiske Emirater elsker at se beviser for at skolerne lærer børnene om landet. Det giver pluspoint, når der skal uddeles skole-karakterer – og hvem vil ikke gerne være ‘outstanding’?Efter dén omgang kører Primary Principal (rektor) en række diplomer igennem til de elever, der har udmærket sig i denne term (i form af deres akademiske udvikling og fremskridt).Alle børnene ser til, mens de udvalgte får deres fine diplomer og de udvalgtes glade forældre hujer.

Martin og jeg småfniser.

Det bliver ligesom aldrig vores tur til at sidde der i stråleglansen over vores døtres eksemplariske adfærd og deres store akademiske udmærkelser.

Pigerne er ganske enkelt ikke ‘afrettede’ nok til at få den form for hæder og anerkendelse  i en britisk skole. Det kommer bare aldrig til at ske.

Og så laver vi heller ikke nok lektier til at de kommer helt frem i bussen.

Rektor skynder sig at tilføje, at hvert enkelt barn får et diplom senere i klassen for hans eller hendes evner inden for naturfag, matematik eller engelsk. Ingen vil gå tomhændede hjem i eftermiddag.

Stort pædagogisk tiltag, må man sige.

Miss Greenwood – Cilles klasselærer – står nu klar på bagerste række til at instruere de små nybygger-australiere med deres kazoos og prærie-outfits.Ungerne synger om outback-livet, som havde de prøvet det på egen krop. Cute med cute på, er de.

Bagefter lister de fint og koordineret tilbage på deres pladser.
Den store finale er “Achiever of the Year”-udmærkelsen, som tilkommer én elev ud af alle 8 1.klasser.

Af uvisse årsager går den (overraskende nok) heller ikke til vores Virkelighedens Pippi.
Efter halvanden times opvisning i manerer, disciplin, sang- og danseevner, får børnene lov til at bukke og takke af.Det har været en aldeles god dag i dag for Cille og hendes søde klassekammerater.

De har præsteret så flot og gjort sig så umage. Mit moderhjerte svulmer af stolthed over ungernes evner.

Senere modtager jeg dette skønne billede af hende og yndlingsvennen, der er på vej hjem fra skole.Og mens jeg sidder og kigger billederne igennem fra en fin formiddag på Regent, får Snorkefrøkenen og Bobkatten sig lige et lille hvil.