Polarekspedition 2014: Oh, den kærlighed!

Cille har en kæreste.

Bassemanden.

Han forærede hende en ring i sommers – og den blev modtaget med stor glæde. Dén begivenhed kan du læse om her:

https://moriudlandet.com/2014/08/06/mat-maet-og-en-ringforlovelse/

Og her i juleferien skal de elskende så endelig mødes igen. Farmor hjælper til med at ordne kjolen, guldskoene og trutmunden får en gevaldig tur med læbestiften.

Jeg lytter til deres dialog under forberedelserne:

Cille: “Når jeg ser Bassemanden, så kysser vi altid. Jeg kysser kun med ham, fordi han er den, jeg skal giftes med. Jeg vil ikke kysse med andre, Farmor”.

Farmor: “Det lyder da spændende, Cille, at I sådan skal giftes”.

Mig: “Skal I så have børn, Cille? For jeg vil mægtig gerne være Mormor?”

Farmor: “Og jeg vil gerne være Oldemor!”

Cille: “Jeg forstår altså ikke hvad en Oldemor er, men vi skal kun have ét barn, for jeg er virkelig ikke så glad for at få børn”. Martin, Mille og jeg tager med som anstandsdamer til stævnemødet, der udvikler sig til en regulær jagtscene, hvor den tidligere så kyske ældstedatter nu pludselig har forvandlet sig til en elskovssyg ungmø, der kaster sig ivrigt efter ungersvenden.

Det varer dog kun et øjeblik, før overgiver han sig og kysser hende igen med stor lidenskab. Imens de forlovede nyder hinandens selskab, stortrives Mille i favnen på en af Bassemandens 2 storesøstre, der begge er så søde til at lege med hende. Og de 2 hold “svigerforældre” nyder en imponerende 5-retters menu, som Hr. K har kokkereret og orkestreret fra start til slut.

Enhver ved jo, at vejen til en kvindes hjerte går igennem hendes mave, så Hr. K har fået tilføjet en række positive notater i min sorte bog efter denne optræden, som blandt andet byder på lakriserede vagtelæg, dyreryg med vildtsauce og passions-frugt-hvid-choko-mousse.

Et par af retterne grovspiste jeg, før jeg overhovedet fik taget et billede. Hen under aftenen hiver Bassemanden bogstaveligt talt en kanin op af hatten – og dyreelskeren Cille er solgt til stanglakrids. Herefter kræver det ingen overtalelse at få hende med i seng. Det er en kolo-enorm glæde at opleve, hvordan vores piger fortsat kan have tætte relationer til vores danske venners børn, når de endelig ses. Der går halve år i mellem, men de løber alligevel afsted sammen, som om de har set hinanden for ganske kort tid siden.

Og de voksne fisker såmænd også bare trådene op fra dér, hvor vi efterlod eller tabte dem, sidste gang vi sås.

Det er en dyrebar gave at have en række mennesker i vores liv, som sagtens kan se igennem fingrene med, at vi er elendige til at huske mærkedage og som er ligeglade med hvor længe det er siden, vi sidst har ringet eller skrevet.

Og før vi ved af det, så indfinder sig årets sidste dag i 2014.

Et år, som har sendt os fra regnvåde England til sandkassen i Dubai – og bragt os en masse nye venner og spændende oplevelser.

Et år, som har udfordret os følelsesmæssigt i form af store opbrud, hårde afskeder og langsom tilvænning til et nyt land og et nyt liv.

Her har Farmor foreviget 4-kløveret, lige før vi træder ud af 2014. Vi drøner direkte fra Farmor og Farfars hus til 2900-Happiness, hvor Fam. V bor.

Fam. V har jeg tidligere skrevet om her: https://moriudlandet.com/2014/10/18/bedstevenner/

På årets sidste aften holder Fam. V de festligste fester – og vi er heldige at blive inviteret med. Der bliver truttet i hornet. Der bliver drukket tæt. Der bliver krammet intenst. Og ind i mellem retterne fyrer mændene og børnene nytårskrudt af. Trunte-trio’en nyder at være sammen igen. Og jeg nyder at være i samme stue som min Bedsteveninde. Prøv lige at se, hvor ualmindeligt smuk hun er. Både udvendigt og indvendigt. Klokken 12 hopper jeg ned fra en Trip-Trap-stol og lander i armene på Martin, hvorefter vi skåler i champagne og skiller kransekagetoppen ad. Pigerne holder sig vågne i imponerende lang tid uden at hyle som smågrise. De fyrer 400 knaldperler af og står herefter med stjernekastere og betragter den oplyste midnatshimmel. Klokken 1.30 må vi kaste håndklædet i ringen og samle visne piger og pakkenelliker op.

“Big boomi, Mummy. Mia hear’er big noise coming from the sky. Mia little bit scared of boomi”, lyder de sidste ord fra Mille, før hun går ud som et lys på bagsædet.

Og i dag – på tømmermændenes helligdag – er vi sofaramte og æder uartigheder i ét væk: Farmors vafler, Fasters kanelsnurrer og stenovnspizzaer like there is no tomorrow.

I storfamiliens skød. Det bliver ikke bedre. Cille nyder sit eget selskab på Farmors syværelse og dukker op med denne nytårstegning i sølv. RIGTIG GODT NYTÅR!

MÅ 2015 BLIVE ET ÅR, DER BRINGER FRED, GLÆDE, KÆRLIGHED OG RETFÆRDIGHED.