Den Unge Nation

De Forenede Arabiske Emirater fylder 43 år idag.

Og dét bliver fejret med manér.

Der hænger flag på alle officielle bygninger; der er sat flag fast i bilernes ruder; der er festfyrværkeri, militærparade og folkefest.

Patriotismen bobler i den fremad-stormende arabiske nation, som med rette er pivstolte af den ufattelige udvikling, som Emiraterne har gennemgået siden statsfællesskabet blev grundlagt – og Dubai transformerede sig fra søvnigt fiskerleje til pulserende metropol.

Hvis du skulle have 10 minutter i overskud, så giver denne kortfilm et fint indblik i landets historie og udvikling:

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=3-SRv6V44k4]

Jeg har en nyfunden fædrelandsfølelse overfor Ørkenstaten og kan slet ikke fatte, hvor langt dette samfund har formået at rykke sig i løbet af 4 årtier.

Hvad er der egentlig sket i Danmark i de seneste 4 årtier – altså udover en vis digitalisering af det offentlige system – og så en Storebæltsbro og (alt for mange) flere kilometer motorvej i Jylland?

Udviklingen bør tilskrives landets visionære ledere, som er innovative og fuldstændig kompromisløse, når det kommer til at realisere deres idéer.

De vil det bedste.

Og det største.

Sig goddag på Anti-Jantelovs-Nationen.

Og lederne har sørget for at sikre og beskytte Emiratierne – deres kultur, værdier og rettigheder – altimens de inviterer fremmed arbejdskraft og know-how inden for til udvikling, byggeboom og forbrugsfest.

Immigranter er hjertelig velkomne, hvis vi har jobs og selv kan sørge for vores familie – vel at mærke.

Og skulle du miste dit job, så er der intet at rafle om: Du får 30 dage til at finde et nyt job – og ellers er det herut-slut-prut, medmindre man da morer sig med gentagne visa-runs til Oman…

Her er ganske enkelt ingen social-kagedåser at kigge dybt i. Ingen velfærdsstat.

Butikkerne hernede vejrer i øvrigt morgenluft og ussel mammon, nu hvor nationen er i sine følelsers magt.

De har stopfyldt hylderne med Emirati-merchandise. Se bare her  i Carrefour, den franske supermarkedskæde:

På min arbejdsplads står 1. december i verdensrekordforsøgets tegn.

GEMS Wellington Silicon Oasis har intet mindre end 111 nationaliteter på skolen. Og de skal nu i fællesskab synge nationalsangen, hvorved de opnår rekorden for højeste antal nationaliteter, der synger Emiraternes nationalsang samtidigt.

Vi er et par tusind elever, lærere og særligt indbudte gæster, som flager og fester med, imens de 111 børn synger for os.

Børnene har gjort sig umage med deres uniformer i dagens anledning. Jeg har tjekket slipseknuder, skjorteflipper og tørklæder, før vi er gået ud af klasselokalet til festarrangementet. De ser så fine og glade ud.

Emirati-eleverne er kommet i skole i deres traditionelle klædedragter. I midten af billedet ses et par drenge i dishdasha.

Den Lille-Store Skolepige har også festdag i sin skole.

Hun er iklædt en rød polo, fordi eleverne skal forme De Forenede Arabiske Emiraters flag i skolegården.

Farmanden deltager i festlighederne om morgenen, hvor elever og forældre på Regent International School ser traditionelle danse og synger nationalsangen.

Han fotograferer på livet løs, fordi det betyder meget for mig at kunne se billeder, når nu jeg ikke kan deltage på grund af mit arbejde.

Da jeg henter hende i skolen, fortæller hun begejstret om hvordan Miss Greenwood, hendes klasselærer, har redet på en kamel. Og hun fremviser stolt sin fine hennatatovering.

Mille kommer hjem og fortæller om hvordan hun har gået hånd i hånd med sine venner til nationalsangen. Hun har fint pandebånd på og vifter med et flag, som hun har malet i dagens anledning.