Campisterne

Et liv er forbi

Livet er skrøbeligt.

IMG_4416

Jeg forestiller mig, at jeg ikke er den eneste, der glemmer det, midt i hverdagens virvar af opgaver, pligter, hyggestunder og tidsfordriv?

Meget af det, jeg foretager mig, er trivialiteter og banaliteter i det store billede – og langt det meste af tiden er jeg såre ubevidst omkring mit tidsforbrug og mine prioriteter.

Dagene går bare.

Forsvinder som sandkorn imellem mine fingre.

Jeg tjekker FaceBook ret ofte. Jeg farer i flint over vores service maintenance firma, der gang på gang tror, at nu har de fixet vores kloaksystem i villaen. Jeg taler ukoncentreret med om alting og ingenting. Jeg fordriver tiden med at læse ligegyldige artikler på nettet og ser indimellem noget virkelig ligegyldigt TV.

Men i weekenden blev jeg mindet om vigtigheden i at fokusere.

På alt det gode, der sker lige hér og nu.

På alle de mennesker, oplevelser, udfordringer og dejlige ting, som jeg er dybt taknemmelig over at have i mit liv.

IMG_4418

Efter nogle år i udlandet falder jeg ligeså stille uden for informationsstrømmen om bekendte, tidligere kollegaer og alle mulige andre gode mennesker, som jeg engang har kendt eller haft kendskab til.

Det er en ganske naturlig konsekvens af ikke at være tilstede i de samme omgangskredse som tidligere – men ude af øje betyder ikke nødvendigvis ude af sind.

Derfor ramte denne her artikel mig som en mental og følelsesmæssig mavepuster i weekenden.

http://www.information.dk/516593

Jeg ser Betinas ansigt for mig i mit indre.

Og jeg erindrer at have tænkt om hende, at hun var et mildt, livligt og charmerende menneske, som lyste op med sit glade væsen i det rum, hvor hun befandt sig.

De få gange, hvor jeg var i samme rum som hende.

Og nu er hun væk.

For altid.

Hendes børn er så små, at de vil have brug for familiens og omgivelsernes hjælp til at erindre hende.

Umuligt at forstå. Umuligt at forholde sig til.

Universets uretfærdighed.

Brug 5 minutter af din tid på at læse den fine livsskildring af Betina og hendes alt for korte – men særdeles spændende – liv i Information.

Æret være hendes minde.

6 kommentarer

  • Nina

    This is so sad – I am very sorry to hear these bad news. Just thinking of her kids who lost their mom at such a young age makes me cry :o(.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lige meget hvor vi befinder os i verdenog på lykkens vej – vi kan rammes hvert ¢jeblik af ulykke, sygdom og d¢d…. Denne familie har tabt et kært menneske, jeg ¢nsker dem alt vel til at finde fodfæste igen… Og du har givet mig en påmindelse om at hver vejrtrækning og smil er en del af livets lykke på vores vej… Uanset om vi sysler med hverdagsting, s¢ger kommunikation over blogs og fb, eller laver karriere. Vi er skr¢belige mennesker!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er så svært at bære den uretfærdighed, der sker undervejs i livet for mennesker, som er ganske uskyldige, og som blot lever et godt og almindeligt liv med deres kære. Og det giver stof til eftertanke – omkring prioriteter og den gode gamle idé om at leve lidt mere i nuet 🙂
      Mange hilsner fra Tine

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Phyyy man bliver mat og ked, hvor er det uretfærdigt at livet for Betina blev så kort ;-(. Får helt ondt i maven, når jeg tænker på hendes mand og børn som står alene tilbage og nu kun med et minde om deres hustru, mor….. Livet er noget så skrøbeligt, det gælder om at værdsætte et hvert minut vi har med hinanden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er simpelthen så trist, at det ikke er til at bære. Det værste er børnene, som vil have svært ved at erindre deres Mor, fordi hun er gået bort alt, alt for tidligt. Det får mig lige til at tænke en ekstra gang over, hvor heldige, vi rent faktisk er med at være raske og har mulighed for at være sammen med vores børn. Knus til dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Campisterne