Ramadan Kareem!

Så blev ny-månen spottet og Ramadanen er officielt skudt igang her i ørkenstaten.

Ikke at pigerne og jeg har mærket noget som helst til dét idag.

Vi har haft legekammerat på besøg og leget indendøre – mest på grund af gipsarmen.

Forude venter nu 30 dage, hvor rettroende muslimer faster fra solopgang til solnedgang, hvorefter de fester igennem med ‘iftar’ – som er dagens første måltid efter solnedgang.

Vi andre (kristne, ateister, buddhister og hvad ved jeg) følger i øvrigt respektfuldt trop – forstået på den måde, at det ikke er tilladt at indtage føde eller væske i det offentlige rum.

Herhjemme kan vi jo gøre, som vi lyster?.så det gør vi.

Martin sendte mig et foto fra sit kontor, hvor kaffe-drengene diskret havde stoppet et “vand-stash” ind i et af hans arkivskabe. De kom ganske stille forbi og spurgte, om han ville have lidt vand ind til sig.

Så kan den hvide vantro mand forsigtigt lukke døren ud til kontorlandskabet og snige sig til et slurk vand eller to i løbet af dagen.

Vi kom sådan til at grine ved tanken om kaffe-drengenes arbejdsdage i løbet af Ramadanen. Jeg mener – hele deres formål er jo ligesom røget, ikke?

Således må der nu i 30 dage sidde 30 ledige kaffedrenge fordelt på 10 etager i et shippingfirma og kede deres små bagdele ud af de nypressede bukser?for der er bare INGEN kaffe at servere! Og så er de formodentlig megasultne, i mens de sidder der i de mikroskopiske tekøkkener og kukkelurer. Donnerwetter, et fedt job!

Kl. 14 var kontoret stort set rømmet for menneskeligt liv. Arbejdsmarkedslovgivningen her i Dubai foreskriver nemlig, at de ansatte har ret til at gå tidligere hjem under Ramadanen – ved 14-15-tiden om eftermiddagen.

Det er måske også en meget god idé?

Jeg kan levende forestille mig, at de fleste er ved at gå sukkerkolde hen på den tidlige eftermiddag, så hvis de både skal undgå at få hysteriske anfald over kollegaernes talentløse arbejde OG nå sikkert hjem igennem trafikken uden at falde i søvn eller køre nogen ned – så er det måske meget smart at de smutter lidt tidligere?

Martin kom også tidligt hjem. Med en autentisk arabergave fra firmaet – friske dadler.

PS: Vores iftar (læs: aftenmåltid) var en pastaret med sprødstegt bacon. Bare lige for at slå fast med syvtommersøm at vi er 100% u-assimilerede, håbløse vesterlændinge, der fatter hat og briller af det der Ramadan.

PPS: Jeg skal ud og undersøge hvor lukkede (eller ikke lukkede) “beværtningerne” rent faktisk er i løbet af dagstimerne her under Ramadanen. Lur mig om ikke der ind i mellem ryger en hemmelig, hemmelig Big Mac ned i skrutten på et aflåst dametoilet? Eller på bagsædet af en bil med tonede ruder? Hva’?

Jeg skal se hvad jeg kan finde. Stay tuned.