Lille My fylder 2

Lille My smider frejdigt sutterne til side for at indtage den sædvanlige morgenmadsblanding af havregryn med frost-flakes på toppen.

Hun er glad og morgenfrisk idag. For hun er blevet hilst god morgen med fødselsdagssang og kram.

Det er Mille’s Happy Birthday, som Cille proklamerer!

Jeg begriber ikke helt hvor tiden er blevet af, hvor den er løbet hen eller væk eller ud?

Vores tumlingebarn fylder 2 år idag! Hun siger selv, at hun fylder 3 eller 4 – og det stemmer egentlig meget godt overens med hendes overbevisning om egne evner.

Hverken Martin eller jeg er de helt store baby-elskere (undskyld – jeg ved godt, at dét må man ikke sige højt), så det er ikke fordi vi sidder og begræder, at flokkens mindste er langt ude over baby-stadiet og godt på vej til at blive en selvstændig lille madamme.

Men alligevel – kan det virkelig være 2 år siden, at Mille kom til verden en fredag formiddag med så voldsomt et hastværk, at det overrumplede ikke kun mig, men også hende selv i flere måneder herefter?

Og på denne her særlige dag ønsker jeg mig fluks tilbage til England.

Lige siden jeg stod op, har jeg drømt om at bage kage, skære frugt ud, forberede te og afvente besøg af mine engelske veninder og tumlinge-unger til hygge og leg i haven.

Men det sker jo ikke.

Jeg er jo ikke i England mere. Jeg er heller ikke i Danmark mere.

Jeg er immigrant, ukendt, fremmed, ny, alene – men heldigvis sammen med de 3 bedste i verden.

Bevares, der har selvfølgelig været fødselsdagsforberedelser, kagebagning og gaveindkøb hernede. Men det føles tomt og mærkeligt, at der hverken kommer venner eller familiemedlemmer for at fejre den lille fødselsdagselskling sammen med os.

Det er jo ikke fordi 4-kløveret er dårligt: Vi har det godt, er glade og nyder hinandens selskab – men på mærkedage er der altid en stemme i baghovedet, som hvisker, at det ville være dejligt at være omgivet af venner og familie.

Tydeligvis har vi her ramt direkte ned i en af ulemperne ved dette ellers så udmærkede udlandsliv.

For at markere at dagen (trods manglende festivitas) er særlig, har pigerne fået “vandkanoner”, sprayflasker og et nyt, stort vandfad. De elsker at pjaske i haven, men vand er en knap ressource i denne her store sandkasse, så jeg har fundet vandlegetøj, der kræver ganske få liter vand for at fungere.

De morer sig i flere timer med at skyde vand op i luften, med at vande blomster og hinanden.

Der er 37-38 grader kl. 16, så de er svedige, klistrede og tørstige, da Farmanden kommer hjem til fødselsdagsbarnets kage- og gavebord.

Her pynter pigerne den choccy-cake, som Cille har ønsket sig på Mille’s vegne.

Mille er vild med fødselsdagssangen og puster begejstret lysene ud, så vi må tænde dem igen, før vi bliver færdige med at synge for hende.

Der er kommet fine pakker fra Danmark. Tusind mange tak for dem – Farmor, Farfar, Tante A og Onkel J!

Og Cille hjælper storesøsterligt til med at pakke gaver op. For ikke at sige, at hun direkte overtager gaverne!

Cille har egenhændigt købt gave til Mille: 1 dalmatiner-hund, 2 sutter og 1 tandbørste. “For Mille elsker doggies og sutter, Mummy. Og hun need’er en toothbrush magen til mig for den er lovely”, som Skolepigen ræsonnerede sig frem til i weekenden under gaveindkøbsturen i Dubai Mall.

Aftenen går med leg i haven. Sæbebobler, badebolde og mere vandpjaskeri.

Mille er lykkelig. Hun aner ikke, at der ikke har været traditionel fødselsdagsfejring.

Cille er lykkelig. Hun synes at det er den bedste “birthday ever!” – for der er bobler og vand i et vandfad – og vi er alle samlet til leg og pjat.

Måske er det ikke så slemt endda?

Men jeg vil nu glæde mig til at Lille My får børnehavevenner, som kan inviteres til fødselsdagsfest, når trunten fylder 3. Det hører sig til, kan jeg mærke.

Til lykke, Lille My! Verdens frækkeste, strengeste tumling. Familiens Tasmanske Djævel. Vi knuselsker dig – fordi du er netop og lige præcist dig!