Brugtvognsforhandlere og andet godtfolk

Overskriften siger vist det hele, gør den ikke?

Jeg er i kontakt med en del af den slags typer i disse dage. 

Der er min højtelskede MINI, som skal sælges. Gerne til en pæn pris. Og med den betingelse, at jeg kan aflevere bilen dagen før vores afrejse. Jeg skal jo bruge den, så langt ude på landet, som vi bor!

Der er et indbo, som skal pakkes ordentligt ned og sejles til Dubai. Gerne til en pæn pris. Og med den betingelse, at pigerne og jeg kan blive boende frem til afrejse. For at bevare så meget normalitet som muligt for pigerne.

Jeg vil gerne have at pigerne oplever flytte- og pakkeprocessen. Her tænker jeg især på Cille, der skal se at hendes ting kommer med i containeren. Hun får selv en stak kasser, så hun kan pakke sit legetøj ned, forestiller jeg mig.

Vores to-do-liste er så lang som et ondt år.

Afbestil indboforsikringen, TV-licensen og telefonabonnementerne. Ring til offentlige instanser og fortæl, at vi udrejser for evigt.

Der er pasfornyelse, flybilletter, hotelreservationer, skoleansøgninger.

Der er boligformidlings-sider på nettet, som skal gennemtrawles, så vi får en fornemmelse for pris og kvalitet på boligmarkedet dernede – og vi læser på forskellige fora for at lære mest muligt om de forskellige bydele, fordele og ulemper, do’s and dont’s.

Nogle af de her opgaver er ligeså morsomme som et tandlægebesøg. Og cirka ligeså behagelige som at få foden i klemme i døren.

Der har været 3 relocation agents (ja, sådan kalder topsmarte flyttefirmaer sig nu om dage) ude for at inspicere vores indbo. De tager et par timer hver især og ringer i et væk med deres fabelagtige tilbud og services, som jo er helt anderledes end konkurrenternes – og det kan de da lige forklare mig lidt mere om…

Jeg har tanke-virvar, glemmer helt basale ting i hverdagen og føler mig grundtræt.

Brugtvognsforhandlere og andet godtfolk filer i mine lettere flossede nerver med deres priskonstruktioner, “tilbud”, klausuler, argumentationer, salgsteknikker, paragraffer skrevet med småt, fluff og fis.

Og midt i det hele stopper jeg op og mærker efter. Jeg glæder mig helt vildt til det nye eventyr!

Men lige nu drukner forventningens glæde lidt i praktikaliteter og ubesvarede spørgsmål.

Fra vores andre flytninger ved jeg, at det der lige nu kræves af både Martin og jeg mest af alt er disciplin OG handling.

Jo mere metodisk og aktivt, jeg går til opgaverne, jo bedre bliver humøret og langsomt mærker jeg lysten til det forestående eventyr igen.

Martin er det mest strukturerede og disciplinerede menneske, jeg kender – så han har naturligvis allerede iværksat dokumentations-mapper og excel-ark. Det her er hans rejsemappe med kopier af ALT. Hele vores liv i et ringbind, stort set.

Jeg ville ønske, at jeg var ligeså tjekket som ham. Men mine håndskrevne, løse papirlapper med dødningehoveder ud for de mest irriterende af opgaverne fungerer jo også.

Når den første rejsefeber og nyhedseufori stilner af, kommer tomheden og matheden snigende. Det virker uoverskueligt hver eneste gang, vores liv skal pakkes ned og flyttes til et nyt sted.

Men med erfaringerne fra de andre flytninger i bagagen, skubber jeg matheden foran mig ved hjælp af huskesedlen på køkkenbordet.

Jeg får hakket opgaver af hver eneste dag.

Det giver fornyet energi – vi rykker os frem mod målet! – og mit humør og energiniveau er mere stabilt denne gang, end det har været under tidligere flytninger.

Ikke at jeg er super-overskudsagtigt og tindrende lykkelig?men mindre kan vel også gøre det?

I aften tror jeg, at vi skriver kontrakt med det bedste af de 3 flyttefirmaer. Jeg har fået dem presset langt ned i pris. Og til mere favorable betalingsbetingelser.

Vredet deres blege asparges-arme hårdt rundt og argumenteret med at konkurrenterne kan gøre dette og hint.

Det har været en god “timeløn”, hvis man ser tilbage på de møder og telefonopkald, jeg har haft henover de seneste to uger for at opnå en stor besparelse.

Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi jeg er i god tid og samtidig har flere “nerver af stål” og mere “gennemslagskraft” end hvad der ligger naturligt til mig. Jeg bliver aldrig den store sourcing eller procurement officer.

Hvor bliver det en lettelse at få pakkedagene i kalenderen.

3 dage skal der til.

Og en 40 fods container.

Hele vores liv stoppet ned i pap, bobleplast og special-byggede trækasser.