Mille lavede “hoppe-di-hoppe-di” i tremmesengen fra kl. 3.00 til 4.30 i morges. Hun stod glad og holdt i tremmerne, mens hendes små fede lakridsstænger gik op og ned.

Jeg lagde hende venligt ned og blev hver gang mødt af glade spørgsmål om hvor alle dog var henne: “Cia, Mummy?”, “Daddy?”, “Doggy, horsie, baby?”. “De sover alle sammen, Mille – og det skal du også. Godnat”. Træt-Mor gik frem og tilbage med jævne mellemrum for at lægge Fest-Baby ned igen og for at besvare de samme spørgsmål.

Så vi sov ret længe i dag, grundet den lille nattefest. Kl. 8.00 blev jeg mødt af dette dejlige syn.

Cille var kravlet ind i vores seng – og der findes ikke noget bedre end at slå øjnene op og modtage et dejligt kram.

Mille sov lidt længere – hun var vel træt efter alt det nattehopperi. Hun sidder altid sødt i sin seng om morgenen og taler med sine bamser, indtil en af os forbarmer sig og går ind for at hente hende.

Vi tog en tur i svømmehallen for at få brugt lidt energi i det kedelige gråvejr. Mille tog udspring i sin badering og dykkede frygtløs et par gange (ved uheld), mens Skolepigen forsigtigt forsøgte at blæse bobler i vandoverfladen.

Bagefter blev køkkenet transformeret om til krea-værksted. Julekortene blev endelig lavet i et tæt samarbejde mellem mor og datter. Ren juleidyl, mens Lille My sov lur.

Søndage burde der være flere af i ugen. Følelsen af tidløshed og evighed er så sjælden, men skøn, når den indfinder sig. Så er der ladet op til sidste uge inden juleferien.