På jagt efter romantik i ægteskabet
Jeg har været ude til “wine & nibbles” med veninderne de sidste par aftener. Så hyggeligt.
Og Martin har spillet rollen som græsenkemand til perfektion: Med computer på skødet og Sky Sport på fjernsynet, to baby-alarmer med snorkefrøkener på høj volumen stående på sofabordet – og et nusset køkken med krummer under spisebordet og snavset service efterladt ved siden af opvaskemaskinen.
Jeg har helt klart fået sovet for lidt, så i dag er én af de dage, hvor kaffekruset ikke rigtig kan blive stort nok. Det regner og selvom jeg gjorde et hæderligt forsøg på at få mere energi af en tur i fitnesscentret her til morgen, så har jeg mest af alt lyst til at lægge mig på sofaen og gemme mig for omverdenen.
På forunderlig vis skal der ikke andet til end et par aftener væk fra Martin, før jeg savner ham lidt. Efter 12 ½ år som kærester virker det måske en smule fjollet, men vi er bare vant til at være sammen ligeså snart, han har fri fra arbejde.
For når man bor langt væk fra familien og den etablerede vennekreds, så bliver den lille kernefamilie pludselig ens “et og alt”. Der er ikke længere de sædvanlige tøseaftener, parmiddage, familiefødselsdage, madklubber, caféture med kollegaer og golfturneringer med herreklubben til at optage store dele af ens fritid.
Det kræver benhårdt arbejde at opbygge nye, tætte venskaber, når man er blevet voksen. For slet ikke at tale om at få skabt en hel ny omgangskreds. Det virker uoverskueligt for introverte mennesker som Martin og jeg.
Om det var regnvejret eller min træthed, der gjorde udfaldet, står hen i det uvisse – men jeg fik ihvertfald motiveret mig selv til at købe indisk take-away i Marks & Spencer Simply Food, da Lille My og jeg handlede til weekenden. Vi skal da have en date-night-at-home i aften!
Menuen står på butter chicken, chicken tikka masala, pilau-ris, naan-brød, pakora, samosa og bhaji – skyllet ned med perlende cider. Alt sammen klaret ved at tænde ovnen på 200 grader og iføre sig en grillhandske og et stort smil.
Vi bor så langt ude på landet, at de lokale indiske restauranter ikke bringer mad ud til os. Og det er træls – sagt på godt vestjysk. Så når der lynhurtigt skal laves en date-night, leder jeg i M&S’ køledisk, der bugner af ganske hæderlig “take-out”.
I Danmark ville Farmor, Farfar eller Faster have stillet velvilligt op som babysittere, men den mulighed har vi forpasset ved at flytte for langt væk. Og selvom vi har en rigtig sød babysitter herovre, så bliver det ofte lidt omstændeligt (ihvertfald aldrig spontant), når vi gerne vil ud af huset.
Derfor ender det oftest med date-aftener herhjemme, når pigerne er lagt i seng.
Og den løsning er faktisk en 100% gennemført kulturel assimilation fra den lille immigrantfamilies side:
I England giver man nemlig børnene “tea” ved 17-tiden (her i betydningen ‘aftensmad for børn’ – ikke bogstaveligt forstået som ‘eftermiddags-snacks-og-te’). Og når så poderne sover sødt ved 19-tiden, laver de voksne noget andet til deres egen aftensmad.
Så der findes altså børne-aftensmad og voksen-aftensmad!
Børneaftensmad er spaghetti bolognese, ris med kylling, bagte kartofler med baked beans og revet ost eller fiskepinde og ærter.
Voksenaftensmad er eksempelvis steak med pommes frites eller færdigretter a la dem, vi skal have i aften.
Personligt er jeg ikke tilhænger af at opdele aftensmåltiderne på denne her måde – hvis det vel at mærke foregår hver eneste aften (og det gør det hos de fleste englændere).
Vi vil begge gerne videreføre det klassiske, danske aftenmåltid, hvor man sidder sammen og spiser det samme. Hvor man mødes og taler om dagens oplevelser – og hvor der er et fællesskab omkring maden og måltidet. Derfor kommer Martin aldrig senere hjem end kl. 18, så vi kan spise og efterfølgende putte pigerne sammen.
Men engang i mellem – når man er på jagt efter romantik i det der ‘ægte’ skab – så sker der vel ikke noget ved at give pigerne “tea” efter engelsk forbillede?
I aften har jeg ihvertfald tænkt mig at trunterne skal sove, mens vi kigger nærmere på ægteskabshyldernes indhold henover curry og cider.
Rigtig god weekend!
Kender det godt at man efter arbejde bare vil være sammen med familien. Asap. Men det er da godt at du også får plejet dine venskaber, ville ønske jeg var bedre til det. Heldigvis har veninderne det jo tit på samme måde. PS: Heldige dig har en M&S! 😉