Som søstre vi dele

“Kom, Johanne! We are sisters traveling together, let’s go upstairs”.

De to trolley-dollies trækker afsted med kufferterne stopfyldte af legetøj og julepynt, som de har rapset fra juletræet.IMG_0288Der bliver umådeligt stille, da de først er smuttet ud af køkkenet.

Muligvis fordi de er i færd med at plyndre deres chokoladekalendere?IMG_0290Moster-søstrene tager det ikke så tungt. Vi krammer hengivent henover babybump og gryderet.IMG_0292Det er den sidste dag i storfamilien.

IMG_0293Og jeg smutter fra morgenmadsknas og kreaproduktion for at finde Martin efter Dubai Creek Striders’ halvmarathon.IMG_0279Han er i mægtigt humør. Det er 2. gang at han løber denne her halvmarathon – og det er gået som planlagt. Så der er god grund til at fejre resultatet med morgenmad sammen med de ca. 1.500 andre, der stod distancen.IMG_3541Og på trioen fra O’enses sidste dag er det jo top-nødvendigt at ligge i blød og nyde de sidste solstråler, før den igen står på flyverdragt og vinterstøvler derhjemme.IMG_0283IMG_0285IMG_0286IMG_0281Vi spiser pandekager til dessert i kalenderlysenes skær.IMG_0294Det er så ubeskriveligt dejligt at have de 3 kusiner samlet.IMG_0299De er frække, sjove, søde og fjollede. Hver for sig og sammen.

De leger og skændes.

De hopper hujende i trampolin og tov-trækker hysterisk om den lyserøde kop.

De samarbejder, hjælpes ad og nægter kategorisk at give sig.

Det svinger.

I takt. Og utakt.

De 10 dages storfamilie-tid er fløjet afsted. Vi har oplevet en masse denne gang.

Vi har f.eks. været i Global Village for 1. gang. Bedre kendt som Bakken-på-coke.IMG_0253Med alle verdens vartegn samlet på ét sted. Dubai-style. Plastic-fantastic.IMG_0255IMG_0256En del af verdens lande er repræsenteret med små indkøbsgader, hvor man kan købe al den slags tingel-tangel, som man aldrig har eller får brug for.IMG_0257IMG_0258Umiddelbart er det sjoveste ved Global Village, at vi – immigranterne – endelig får chancen for at mingle lidt med de lokale.

For lige med undtagelse af Dubai Mall, er der meget begrænsede muligheder for at opleve emiratierne på nært hold.

Men i Global Village – dér er de! I stimer! Damer. Mænd. Børn. Og deres barnepiger.IMG_0259IMG_0268Da mørket falder på, begiver vi os over i tivoliområdet for at få en tur i karrusellen.IMG_0261IMG_0269IMG_0260IMG_0272IMG_02733 timer efter ankomst er vi halvdøve og tummelumske af virvar og rundtur, så vi trisser ind og ud i mellem araberfamilierne, der spiser hollandske fritter og fægter med turpasset.IMG_0262Og vi finder vejen hjem til vores hvid-mands-ghetto. IMG_0265IMG_0267Langt, langt fra Global Village.

Dette indlæg blev udgivet i Familie og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar