800-JUNK

Jeg har skrevet en SMS-besked til Take My Junk i Dubai.

De skal hente vores udtjente spisebordssæt en af dagene.

Sættet fra Idé-Møbler på Gammel Kongevej overlevede 4 flytninger og 14 års måltider. Og nu siger vi så det endelige farvel.

Jeg er vild med at storskrald fungerer så enkelt i Ørkenstaten.

Enten bliver møblerne taget af gartnere, husholdersker og andet godtfolk, som kommer forbi og ser, at vi har stillet noget udenfor til fri afhentning.

Og ellers kan vi sende en besked til 800-Junk, som triller forbi med en lastbil for at samle møbler, hårde hvidevarer og elektronik op.Der kommer en besked retur fra junk’ierne.Take My Junk tager (velbjærgede) immigranters aflagte sager og reparerer dem, hvorefter de sælger dem videre til det, de kalder for ‘en favorabel pris til dem, der ikke har så meget’.

Præcist hvad formuleringen dækker over kan jeg ikke gennemskue – men jeg ved, at det er megafedt ikke at have anpart i en Brenderup-trailer…Og det gør faktisk heller ikke noget, at jeg ikke skal fornøje mig med at køre på genbrugsstationen en gang eller to om måneden.

Om det er en fornuftig, overordnet løsning på storskralds-håndtering står hen i det uvisse – men let og smertefrit, dét er det dælme!

Der genereres i øvrigt enorme mængder af storskrald i Ørkenstaten.

Lejekontrakter er for 1 år ad gangen – og det betyder, at vi alle sammen flytter ind og ud i en jævn strøm, når vi ikke kan blive enige om prisen med udlejer.

Flytninger er befordrende for storskralds-akkumulation.

Livet i Ørkenstaten er tumultarisk. Mange er nærmest på gennemrejse – blot med en kuffert eller to – og de er derfor nødt til hurtigt at fremskaffe og afskaffe jordisk gods.

Etablering og afvikling af liv er en god katalysator i storskralds-produktion.

Mange boliger udlejes uden hårde hvidevarer – og det gør os alle til stolte hårde hvidevare-ejere, som skramler rundt fra sted til sted med egne vaskemaskiner og køle-fryse-skabe under armen.

Og pludselig er vi måske heldige, at den næste bolig tilbydes med hårde hvidevarer?

Hér risikerer dovenskaben at sætte ind. For er det ikke bare lidt nemmere at sætte den billige opvaskemaskine ud til storskrald end at sætte den i (vores version af) Den Blå Avis?

Nok om skrald.

Og håndtering af samme.

Til orientering kan jeg nævne, at jeg har fået en opringing fra flink Take My Junk-mand, som siger, at nu har de hentet det spisebordssæt, som vi købte i et andet liv.

På Frederiksberg.

For møjsommeligt sammensparede studenterpebernødder.

Tak, Take My Junk!