Vikaren fra helvede

?.tror jeg nu ikke at jeg er blevet!

Dén titel lader jeg SF’s Karsten Hønge om at beholde helt for sig selv.Men når dét så er sagt, så er jeg sgu’ lidt brugt efter 14 dage som fuldtids-stand-in for den engelsklærer, der endnu ikke er kommet retur til Sandkassen.

Og jeg har efterhånden mine tvivl om, hvorvidt hun er snarligt retur?

Jeg mener – intet nyt på den front er vel lig med status quo?

Derfor forbereder jeg mig også mentalt på at gå langt uden for min comfort-zone og “wing’er” den fortsat dag for dag, så godt som overhovedet muligt.

Men de øgede krav og springet ud i den dybe ende af bassinet, har dog den fordel, at jeg nu VIRKELIG glæder mig til at komme igang med rollen som learning support.

Jeg savner at trække mig tilbage i lokalet og arbejde intensivt med udvalgte elever. Jeg savner at kunne lave differentieret undervisning og at få den direkte feedback på mine forklaringer, som man jo helt åbenlyst ikke kan få, når man står på scenen – foran 27 studerende og forklarer vidt og bredt.

Weekenden er virkelig mere end tiltrængt.

Første uge er jeg redet på en bølge af spænding og her i anden uge slipper energien lidt op hen mod torsdag, hvor Dubai International Academy fylder 10 år.Så er det vel nok godt, at jeg har to trunter til at give mig et billigt grin, når jeg trænger mest.

Her står de – med lyserød øjenskygge på kinderne og prinsessekjoler på – og insisterer på, at det er sådan her, de vil gå i byen!Cille bliver belønnet for at kunne sige farvel og gå ind sammen med klassen helt uden tårer om morgenen. Hun har klaret skoleskiftet så fint.Mille venter lige lidt med sin belønningsgave, men det skal nok komme.

Efter torsdags-take-away og chokoladefondue overlader jeg Farmanden til læsning af Gummi-Tarzan, mens jeg lister ned på den lokale for at drikke hvidvin og dele hverdagsliv med de sødeste damer.
Da jeg kommer hjem ved midnatstid, smelter mit hjerte. Ingen ved, om Farmanden faldt i søvn først, men der er en god chance for det.Fredag morgen spiser vi pandekager. Og så står den på pige-fødselsdag i Le Petit Palais i Dubai Mall’s Galerie Lafayette. Det er Cilles første fest i den nye klasse – og Mille er inviteret med, fordi hun går i klasse med lillesøsteren.

Der er dømt yndigt og tøset helt ud til fingerspidserne.

Resultatet af manicure, make-up-session og håropsætning ses her.
Efter masser af leg og karaoke, spiser Cille maden sammen med den søde 6-års fødselar.Mille The Munchkin fortsætter en halv time efter at alle andre har forladt bordet.And so what? Bare fordi ‘man’ er lidt madglad?