Sveskeblommen

“And then I went up to Miss Laura and told her this joke, Mummy: Why do children need glasses? And then she said: I don’t know. And then I said: Because their teacher is so bright! And then she laughed, Mummy”.Cille er et vandfald på vej hjem i bilen, hvor vi sidder med sveden dryppende fra ansigterne. Bilen er mindst 50 grader varm indvendig og vi har fornøjelsen af at vente i knapt en halv time på at komme ud af skolens interimistiske sandkasse, der skal gøre det ud for en forældre-parkeringsplads.

Bilkaos i en Ørkenstat. First World Problems af den store slags.Cille fortsætter i ét væk. “Mummy, do I get to stay forever and ever at this school? I really want to, I like it here”.

“Ja, Cille, det gør du, det kan du tro. Vi har ventet længe på at få plads”, svarer jeg med et smil.“And do you know what? We played this game in PE, where we shouted: We are from Mars and we will come and eat your candy bars!”

Der er ingen tvivl om at den første dag i Year 2 er gået godt for Cille. Hun har været en engel, lige siden hun blev vækket kl. 6.30.

Der falder et par forsigtige tårer, da vi siger farvel inde i klassen, men hendes lærers kommentarer er heldigvis kun positive, da jeg henter hende:

“Don’t worry about this morning. It took her one minute to get over her initial anxiety. She is so lovely to have in class – so outspoken and engaged that I would not have known that it is her first day at DIA”, siger Miss Laura glad.

Og jeg er hamrende stolt. Af min sveskeblomme, der arbejder benhårdt på at klare sig i det nye skolemiljø, som vi har sat hende ind i.

Det er 3. skole på 3 skoleår. Det stiller store krav til et lillebitte menneske.

Men positivt er det, at hun af sig selv siger, at hun ønsker at blive på skolen forever and ever.

Da vi børster tænder siger hun: “Jeg tror måske at jeg cry’er for 9 or 10 more days, når du dropper mig off i the morning”.

“Hvorfor det, Cille – du ved jo, at jeg er på skolen – bare lige ovre i den anden afdeling hos de store børn, skat?”, siger jeg.

“Men det er bare fordi jeg cryer lidt i the beginning”, siger hun – og så taler vi ikke så meget mere om det.

Al begyndelse er svær.

Det mærker jeg jo også selv med al tydelighed i disse dage.
Jeg har også haft lidt af en ilddåb idag. Ligesom sveskeblommen i Year 2.

Jeg fornøjer mig f.eks. med Year 13, der skal skrive et kreativt essay om Macbeth.   Der er begrænset begejstring ved beskeden om dén opgave.

Og der er Year 10, der skal have styr på foldere og mapper til det nye år.De skal også huske at købe bøger før på søndag, hvor virkeligheden kalder.Og før jeg ved af det, er skoledagen omme.

Jeg kigger ned på et rodet skrivebord.

Pludselig går det op for mig, at jeg står midt i en rolle som lærer.

Vikar, jovist – men en eller anden form for transformation er undervejs, kan jeg mærke.