Bøgeskoven

Sneglen Charlie

“Tror du Charlie er død’et eller live’r han, hva’ Mor?”

Cille står over for mig med et sneglehus i hånden, hvor sneglen er helt tilbagetrukket i det inderste af huset.

“Måske er han bare en nocturnal animal og sleep’er hele dagen?”IMG_8754“Jeg ved faktisk ikke om snegle er natdyr, Cille, men jeg tror det ikke”, svarer jeg forsigtigt.

“Når vi kommer hjem til Farfar, så kan vi tjekke det på din computer på the google”, svarer hun og lægger Sneglen Charlie retur i sit nye hjem. En lille plasticbøtte med blomst, kirsebær og et grønt blad som gulvtæppe.

Senere støder en mor og en søster til Sneglen Charlie. De bliver navngivet Mimi og Soffi – efter Farmors hunde.IMG_8783Vi tilbringer endnu en dag hos Farfar. Denne gang sammen med kusine Meme, som begge piger elsker og ser op til.IMG_8781I det hele taget står de første dage i landet på maksimal familie-hygge, kombineret med veninde-visitter.

Her er det fætter V, som bader med Mille og Cille.IMG_8778-1Og efter badet tager de sig en tur i Farmors trampolin, som de kalder sengen.IMG_8779-1Der er dømt storfamilie – og det føles godt med godt på efter et halvt år i 4-kløveret.

Og vi hygger os med at gentage ritualer fra sidste sommer.

Farfar tager Cille med ud for at købe nye fisk til akvariet igen.IMG_8776-1IMG_8773Og Cille bælger ærter hver eneste dag til sig selv og til hundene.

Denne sommer er det dog noget af et syn med hendes ramponerede tandsæt.IMG_8777Vi øver os også i at spise dansk frokost.

Rugbrødet er vi ikke enige om i år. Desværre.IMG_8780-1Vi hænger ud i Farmors gyngesofa og skriver fjollede beskeder til Farmanden.IMG_8785IMG_8787Og Mille hamrer de sidste grundfrustrationer ud ved køkkenbordet med Farmor som supervisor.IMG_8789IMG_8790Det her er hyggeligt. Helt uendeligt hyggeligt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bøgeskoven