Som var det igår
Vi har tilbragt dagen i selskab med denne her skønne, umiddelbare og dybt charmerende trunte.Og hendes mindst ligeså skønne søstre og mor.
På en solskinsdag, hvor det føles som om sommeren måske alligevel har besluttet sig for at finde vej til Danmark?Min venindes mand er en eminent kagebager, så i stedet for is fik jeg min vanlige nærdødsoplevelse i kølvandet på en gavmild skive af denne her chokoladekreation.Overvej lige, hvordan det ville være at have en mand, der disker op med sådan en fræk sag!
Til alt held er min veninde udstyret med et usædvanligt (misundelsesværdigt) stofskifte, som gør, at hun kan spise hans lækre kager og samtidig være slank og fin.
Vores 5 sammenbragte piger leger og leger. En hel dag sammen. Uden egentlig at huske hinanden fra tidligere.Det er så fedt at se, hvordan de leger sammen på kryds, tværs og i flok. Der er hvinen og hujen – og forbløffende lidt hylen, når man ser på aktivitetsniveauet.
Og ligeså let og ligefremt som børnene finder hinanden, finder min veninde og jeg hinanden.
Det er 1 år siden vi sidst sås.
Men det kunne ligeså godt have været 1 måned siden.
Jeg er elendig til at holde kontakt over Skype og mail, så der er ingen tvivl om, at jeg og mine veninder er beviset på, at ægte venner ikke generes af radiostilhed, men i stedet blot samler tråden op dér, hvor den blev tabt sidst.
Uden skyggen af dårlig samvittighed.
Og jeg nyder at samle trådene med hende.
Vi kender hinanden fra de allerførste universitetsår og har fulgtes igennem studier, arbejdsliv, kærlighedsliv, bryllupper, barnefødsler og alt det, der ligger ind imellem de store nedslag i tid og liv.
Hun kender min familie. Og vice versa.
Det er faktisk sjældent, at jeg taler med nogen for tiden, som kender min livshistorie og som kan referere til noget, der ligger mere end 1 år tilbage i tiden.
Jeg havde næsten helt glemt, hvor fantastisk den form for samtale føles.
Tak, fordi du ville samle og flette trådene med mig idag, Fru K.
Ingen kommentarer endnu