Velsignelsen

Thorbjörg

Der findes kvinder, der kan mere end de fleste.

De lyser op i det rum, hvor de befinder sig.

De tør sige præcist, hvad de tænker, mener og føler. Uden omsvøb – men med varme og humor.

De bruger deres evner, intellekt og vilje til at nå de mål, som de brænder for.

Til forskel fra rigtig mange af os, så har de fundet deres passion.

De kan sætte fingeren præcist på hvad det er, der giver mening for dem. Årsagen til at de er her.

Netop sådan en kvinde kom for at tale til – og med – Dubais Danske Damer i aftes.

Thorbjorgredcopy-2Jeps – der er tale om selveste Islands Dronning af Anti-Age – blændende smukke og fascinerende Thorbjörg Hafsteinsdottir. En vaskeægte vitality warrior, som hun kalder sig selv.

Vi sidder bænkede – klar til en opsang om kost og motion, der skal motivere os til en sundere livsstil.

Fra i morgen er der nul sukker, nul stivelse, nul mælkeprodukter, nul koffein og så lige en frisk omgang crossfit som belønning for indsatsen – eller hvad?

Det var ihvertfald dén Thorbjörg, vi lærte at kende i hendes bestseller “10 år yngre på 10 uger”:Untitled-2Men der er gået nogle år siden mega-gennembruddet og Thorbjörg har naturligt rykket sig videre.

Der er gledet en mildhed over hende.

Nogle af de høje krav er slækket. Ikke i forhold til kost og kosttilskud – men i forhold til den måde, hvorpå hun foreslår, at vi bruger kroppen, når motionerer.

Cross-fit er erstattet af ashtanga-yoga og lange løbe- og vandreture i naturen.

Der skal være plads til fordybelse. Fokus på den indre ro og på mindfulness.

Hun viser os en række billeder af den smukke, islandske natur, hvor hun opholder sig dele af året i familiens afsidesliggende hus. Naturen inspirerer og guider hende i den kreative proces med at skrive bøger og udvikle nye sundhedskoncepter.

Jeg kan bedre forene mig med Thorbjörg anno 2015.

Der er for lidt masochist og for stor Doven-Lars i mig til at gå amok i et fitnesscenter. Men hendes pointer omkring madens indvirkning på vores helbred, sundhed og vitalitet – dem kan jeg ikke undsige mig.

anmeldelse-af-spis-dig-yngre-326-1794

Så dagen derpå har jeg foræret mig selv en knaldende hovedpine.

Det er hvad der sker, når man som jeg er sukker- og koffeinjunkie. Der er tale om oprigtige abstinenser, big time!

Og jeg ved fra et tidligere 6-ugers-trip, at abstinenser og hovedpine varer ved i 4-5 dage, før sukkerlængslen fortager sig og tågen letter fra hjernen.

Jeg er alt for doven (og madglad) til at tage en for-alvor-alvorlig livsbeslutning om at undgå sukker, mælkeprodukter og stivelse, men et par uger kan jeg forhåbentlig overskue.

Selv en kortere periode gør en forskel for ens velbefindende – for maven og vægten, i særdeleshed.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Velsignelsen