Danish Business Women Dubai

Far fylder år

Hold kæft, hvor har vi glædet os!

Med ‘os’ menes mest pigerne, som i dén grad går op i fødselsdage og alle andre former for festlige lejligheder for tiden.

De har haft nedtælling i en uge til Daddy’s Happy Birthday, tror jeg.

Cille har tegnet tegninger og skrevet kort til Fars fødselsdag i ét væk – og de har begge fortalt Martin vidt og bredt om de gaver, vi har købt. Der er ikke meget overraskelse at hente for ham på selve dagen…

Her har Cille portrætteret fødselaren, der står ved et bord med blomster i en vase, serpentiner hænger fra loftet og en stor taleboble, hvori vi tre piger siger “Happy Birthday”.IMG_6606Cille vækker mig forsigtigt her til morgen med små hviskerier ned i mit ansigt.

Sammen lister vi ned for at pynte morgenbordet.IMG_6646Bagefter vækker vi Farmanden med fødselsdagssang – i den engelske version, for den synes  Cille er “den rigtige”.IMG_6644Han får ikke et øjeblik mere under dynen – nu S.K.A.L de gaver altså åbnes!IMG_6647IMG_6648Pigerne har selv valgt skjorten og det røde slips til ham.

Og Mormor forærer svigersønnen en polo T-shirt – for dem kan han aldrig få nok af.IMG_6649Farmor forærer sin søn et par sko, som de to trunter har vold-åbnet, før han overhovedet når at se pakken.IMG_6650 IMG_6651Efter morgenmaden går Cille og jeg i køkkenet.

Hun skal lave en chokoladekage til Far og har nøje planlagt motiv og dekoration til den. Gode, gamle Betty Crocker hjælper os med at lave chokoladekage på rekordtid.IMG_6653IMG_6657Her er det endelige resultat af pigens anstrengelser og dybe koncentration med geléfarverne.

Et portræt af Martin omringet af balloner og gaver.IMG_6659Efter dén omgang lærer jeg Cille at lave opbagt dej til vandbakkelse.

De vestjyske traditioner skal jo holdes i hævd, så der er ingen fødselsdag uden vandbakkelseskagemand.IMG_6655Resultatet bliver okay, men desværre ikke den bedste bakkelse fra min hånd.

Jeg tager revanche om en måned til Lille My’s fødselsdag!

Pigerne hjælper hinanden med at pynte kagemand og kagekone.IMG_6660Og lige før Fam. W og Fam. K skal komme, falder Mille i søvn på sofaen til sofa-nulren med sin gamle Mor og Far, der ser noget så kedeligt som nyhederne.

Jeg er vild med hendes sovestilling og Bob-Katten, der troner ved hendes side.IMG_6661Vi vækker hende lidt senere, før vi synger fødselsdagssang for Martin og spiser os mætte i kage.

Sikke en dejlig eftermiddag – med 40 grader i skyggen, sukkerchok og søde venner.

Hvad mere kan man ønske sig?

2 kommentarer

  • Stort tillykke med ham – og sjovt at tænke på, at selvom Danmark er et lille land, og der forskellige tradition med hensyn til “kagemand”

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak, Camilla! Ja – der er vidt forskellige “takes” på fødselsdagskager! Brunsviger på Fyn, vandbakkelser i Vestjylland og i min mands nordsjællandske familie er lagkage med flødeskum et must 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danish Business Women Dubai