Glaskugler og gummibolde

Lakes-fruerne

I går svælgede jeg rundt i grundfrustration. Jeg havde frygtelig ondt af mig selv og drømte om tudekiks og trøstende Mor-arme.

Der var den klamme følelse af kontroltab. Af energiforladthed.

Jeg var helt opgivende over for de opgaver, der lurer i horisonten.

Og tilnærmelsesvist ugidelig, hvis jeg skal være helt ærlig.

Men heldigvis går der aldrig mere end én dag i den mentale suppedas, så er jeg på vej op igen.

Som en bøje i havet, der giver efter i stormens vindstød, men som altid kommer op til vandoverfladen igen.

Mille har sovet en hel nat uden opkast og er i åbenlys bedring. Dét hjælper også gevaldigt på humøret hos både Mor og datter.

Man kan blive taknemmelig for selv de mindste fremskridt, ikke?IMG_5865Og nu er det jo heller ikke alt, der er op ad bakke.

Forleden er Lakes-Fruerne eksempelvis ude at spise på en fantastisk thai-restaurant i det kæmpestore, imponerende hotelkompleks, Madinat Jumeirah.

Bare fordi. Vi kan li’ hinandens selskab.

Vi stiger ombord på en lille træbåd.IMG_5860Båden sejler afsted i en kunstigt anlagt kanal.

Vi sejler ganske enkelt i Dubai’s plastic-fantastic svar på Venedig.

Men det er nu kønt og hyggeligt – uanset at autenticiteten er komplet fraværende.IMG_5863 IMG_5864Vi lægger til ved Pai Thai.IMG_5861Som laver fremragende, krydrede retter, der appellerer til alle sanser.

Faktisk er det mad i særklasse – hvis man da er til thai.

Sticky beef, spring rolls, stir fry wok, chicken satay, red curry med tigerrejer, crab cakes, pomelosalat med knasende sprød kokosnød og ristede peanuts. Hertil et væld af dips og saucer, der komplimenterer de forskellige retter.IMG_5866IMG_5868Vi er i madhimlen.

Snakken flyder så let i mellem os, at man skulle tro, at vi havde kendt hinanden i årevis. Vi er på bølgelængde og deler gavmildt ud af livshistorierne – både de sjove og de mindre sjove.

Det er nu ikke kun maden og selskabet, der er i top. Servicen er ligeså.

Se lige her – en storsmilende og imødekommende tjener med en siv-kurv, hvorfra han serverer jasminris ad libitum.IMG_5867Selvsamme tjener finder da også lige et bord til damernes tasker, så de ikke skal stå på gulvet.

Et taskebord? Til trætte tasker, der trænger til at blive holdt…

IMG_5870Her er Lakes-fruerne – glade og fornøjede over en hel aften uden afbrydelser og plet-optørren med vådservietter.

Tænk, at man kan få fantastiske venner så hurtigt.

Dubai er noget helt særligt på dét punkt.

Alle kommer fra et andet sted. Alle har brug for et socialt netværk og nye oplevelser.

Faktisk ligner vi hinanden utrolig meget med hensyn til værdisæt og tankemønstre – selvom vi jo har vidt forskellige personligheder, familiehistorikker, faglige baggrunde og interesser.

Men fordi vi (i store træk) deler grundholdninger til livet og har taget stort set de samme beslutninger for den umiddelbare fremtid, har vi let ved at finde ind til hinanden.

Det er tilnærmelsesvist familiære relationer, når jeg nu tænker over det.

Som i et søsterskab.

Skriv en kommentar

  • Eva

    qué bien, Tine! Es verdad lo que dices, a veces es increíble la conexión que puedes tener con gente que conoces desde hace poco tiempo… un sentimiento que se potencia al vivir en otro país! Disfrútalo! 🙂 Besote!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor lyder det dejligt. Altså det med Ladies of The Lakes, og thai-restauranten og fællesskabet. Det varmer mig at vide du har nogen tæt på, som du kan dele hverdagens op- og nedture med.
    🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Knus og håber så absolut at du har den slags piger helt tæt på også – når nu jeg ikke kan være der 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glaskugler og gummibolde