Immigranterne i sandstorm

Glaskugler og gummibolde

“Men det er jo også kun fordi jeg er så frustreret over at Mille bliver ved med at være syg og hvad skal vi gøre for at hun bliver ordentlig rask? Og når hun er syg, så er jeg alt for meget væk fra arbejde. Og jeg er så glad for mit arbejde og for at arbejde sammen med dig”.

Jeg snøfter smågrædende ned i mobiltelefonen.

IMG_5872Det har været endnu en nat med opkast forårsaget af voldsom hoste, der bliver ved og ved – uanset at Mille får maske med medicin om aftenen, før hun skal sove.

Så vi roder rundt om natten med brusebad, sengetøjs-skifteri og en grædende lille pige.

Selv Mille er nødt til at have en solid morgenkaffe for at komme igang med dagen.IMG_5874Min chef – børnepsykologen – rømmer sig:

“Jeg vil gerne lave en visualisering med dig, Tine, som min chef engang lavede med mig i en lignende situation”:

Forestil dig, at alle dine livsopgaver hænger på rad og række foran dine øjne. Nogle af dem er gummibolde. Andre af dem er glaskugler.

De opgaver, der er gummibolde, kan tåle at blive tabt på gulvet. De hopper så at sige op til dig igen, når du får lejlighed til at gå videre med dem. Der sker intet ved at tabe en gummibold, vel?red-rubber-ball-300x225

De opgaver, der er glaskugler, kan til gengæld ikke tåle at blive tabt på gulvet. Så går de i stykker.

Dit arbejde – kan du nok se – er en gummibold.

Dine børn og dit ægteskab – kan du nok se – er glaskugler.

Dem skal du fange nænsomt og tage hånd om her og nu.

De kan ikke vente. De må ikke tabes på gulvet.

dsc_0162

Jeg kan lide den visualisering. Den er simpel og funktionel.

Og jeg kan endnu bedre lide, at jeg har fået en chef, der vælger at lave en visualiseringsøvelse med mig, som svar på min frustration.

Hun er et unikt menneske, hende børnepsykologen.

En inspirator for os, der arbejder med hende. Og en menneskekender, som får det bedste frem i alle, hun er i kontakt med.

Men hvad gør lægen så ved stakkels hoste-Millerten idag?

Tja – hun får nu en 5-dages penicillinkur samt en slags hostestillende pulver, der skal gives i yoghurt om aftenen – og endnu mere medicin til masken.

Hun har kastet op 1 enkelt gang i dag og nu satser jeg på en bedre nat for hele familien.IMG_5875

Skriv en kommentar

  • Henrik Vestergaard Sørensen

    Øv hvor træls Tine, men du skal nok lyttet til psykologen, samt din mavefornemmelse, børn er/bliver syge, og det kan man ikke ændre, men det er træls, både for jer og Mille knus Fsr

    Sendt fra min iPhone 6 Mvh Henrik Vestergaard Sørensen hvs@bbsyd.dk 21268897

    Den 23/02/2015 kl. 19.39 skrev Mor i Udlandet :

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Immigranterne i sandstorm