Hvorfor kalder du ham Far, Mor? Han er jo Morfar!

Morfar og C er hos os i disse dage.Eller det vil sige – det er de jo sådan set ikke.

Dette her er 3. forsøg med vores idé om at gæster tager på “ferie”, når hverdagene indfinder sig med skole-arbejde-trummerum, legeaftaler, fritidsaktiviteter, møder og så fremdeles.

Jeg skal vænne mig til det.

Der er stik af savn, når mennesker, jeg har så kær, er lige om hjørnet og så alligevel helt væk.

Nu har jeg jo glædet mig så meget til at se dem!

Indimellem sniger der sig også en “pæn-pige-skyldfølelse” ind over mig, fordi jeg ikke kan overskue at have gæster over hele den periode, de er hernede.

Suk.

Måske skal der bare lidt øvelse til?

Før de to dejlige mennesker drager på “ferie” i den gamle bydel Al Fahidi og på et resort i Jebel Ali, har vi heldigvis en skøn, lang weekend sammen.

Torsdag aften går vi i Dubai Mall og spiser med udsigt til Dubai Fountain – en af “must-see”-oplevelserne for enhver førstegangs-dubai’er.

Prøv lige at se en solnedgang og en udsigt, vi får til pizzaerne. Nogle gange må jeg knibe mig selv i armen over, at vi rent faktisk bor her.Fredag formiddag er vi i Al Fahidi-bydelen og tager en sejltur på Dubai Creek.Min Far elsker en sejltur og jeg tror, at han inderst inde gerne ville have kombineret det med en fiskestang. Næste gang må han da prøve en deep-water-fisketur, tænker turguiden for sig selv. Jeg kryber ud i forstavnen til Far. Der er et eller andet fundamentalt beroligende ved at sejle. Det må være den vuggende fornemmelse og lyden af vandet.

Man taler så godt sammen, når man kan se langt ud i horisonten.

Især hvis man skal tale med et hankønsvæsen. De kommunikerer bare bedre, mens de ser parallelt og langt. Vi taler om de dele af byen, som vi langsomt glider forbi.

Dubai Creek-området er et finurligt sammensurium af nyt og gammelt. En smeltedigel, der på en eller anden måde føles mere autentisk end resten af byen.Jeg fornemmer, at emiratierne holder særligt meget af dette område, som minder dem om det fiskerleje, byen var for blot 40 år siden.

Og mens vi taler om udsigten, holder Conny styr på pigerne, der snack’er i ét væk. De er helt rolige og nyder turen. Da vi står af båden, finder vi et lækkert lille sted langs vandet, hvor vi griller ved bordet.Forskellige slags krydret kød, pita, cremet hummus, sprød salat og friskpresset limejuice. What’s not to like?Morfar nyder, at rygning er en aldeles liberal aktivitet i Dubai.

Der er egentlig indført rygelovgivning, men restauranterne vil jo gerne have gæster – så der ryges friskt – både cigaretter og vandpiber.Mille er dybt fascineret af Morfars pibe, når han puster røg ud. De to har særlig god kemi – hun elsker ganske enkelt hans tossestreger og fjollerier.Og før vi ved af det, så er de her pludselig igen – Morfar og C.