Åndehul

Med Mor i Klasseværelset

“Hi Mummy”, siger Den Lille-Store Skolepige glad og vinker til mig fra sin plads på gulvet.

IMG_5228Jeg sidder midt i flokken af storsmilende mødre og nannies, der er mødt op for at deltage i forældre-aktivitetsdag i 1. klasse.

Vi er blevet tildelt små børnestole og sidder nu bag børnene, mens vi lytter til deres gennemgang af trimestrets tema, som er “Through the Keyhole to Winter Wonderland”.

Miss Greenwood leder slagets gang, mens børnene artigt rækker hånden i vejret, når de bliver spurgt om noget.

Ikke noget med at tale spontant eller i munden på hinanden.

Ikke noget med at røre uroligt på sig eller forstyrre i gennemgangen.

Hun bruger en serie af tegn og håndbevægelser til at styre børnenes adfærd med.

Det undrer mig ikke, at de her bittesmå mennesker er dødtrætte, når de kommer hjem fra skole.

Intet er overladt til tilfældighederne.

Alt er voksenstyret. Instrueret. Koordineret.

Miss Greenwood forklarer os, at børnene selv har valgt at de vil lave klasseværelset om til et vinterland med pingviner og en iglo af pap i et hjørne – komplet med soveposer, uldtrøjer, vanter, campingudstyr osv.

De skal nu lære specifikt om pingviner samt dyre- og planteliv i arktiske områder.

Opgaven for forældre-aktivitetsdagen er således at lave pingviner og snefnug som skal pynte i lokalet.

IMG_5234Jeg sidder observerende, passivt ved siden af Cille, der fører an i produktionen af sin pingvin. Hun er primus motor på den kreative proces. Jeg er end ikke blevet tildelt opgaven som hjælpemotor.

Rundt om bordet har de andre mødre taget førergreb om saks og papir, mens børnene kigger på og fistrer lidt med limstifterne.

Det slår mig, hvor uendelig stor forskel, der er på børnene. Nogle af dem er tydeligvist ikke interesserede i klippe-klistre-aktiviteter. Men så er de jo gode til noget andet.

Cille har et helt bestemt billede i hovedet af hvordan hendes pingvin skal se ud, så mine idéer er ikke rigtigt velkomne.

IMG_5230IMG_5232Det ser ud til at forældre bliver inviteret indenfor cirka en gang hvert trimester.

Og det er jeg da taknemmelig for, nu hvor vi hverken må aflevere eller hente børnene ved klasseværelset.

Det føles underligt aldrig at have adgang til det rum, hvor ens barn opholder sig det meste af dagen. Jeg føler mig helt ude at loop’et i forhold til stemning og dynamik.

Den første gang, jeg kom til forældre-aktivitetsdag, var Cille ikke synderligt begejstret for at have mig der. Det var som om det slet ikke passede ind, at jeg pludselig stod i rummet og skulle deltage i hendes verden. Hun var afvisende over for mig og ignorerede mig størstedelen af tiden.

Men denne gang har hun tydeligvis glædet sig og er stolt over, at jeg er kommet for at se klassens Winter Wonderland.

IMG_5231Cilles kreative hænder producerer så let som ingenting en lille pingvin, mens jeg forsøger at hjælpe nogle af de børn, hvis forældre ikke er kommet.

IMG_5233Hun viser stolt sin færdige pingvin til Miss Greenwood og går straks i gang med snefnugsklip.

På vejen hjem fortæller jeg hende, at jeg er glad for, at jeg engang i mellem må komme med i skole og se hende sammen med sine klassekammerater.

Hertil svarer Den Lille-Store Skolepige kækt: “It is also really good for you, Mummy, then you can see how you should do things in your own school, when you go to work with the big boys and girls”.

Og det kan der sikkert være noget om.

Umiddelbart virkede 1. klasse ihvertfald mere fokuserede og velopdragne end mine teenage-elever på overbygningen.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Åndehul