Din møgunge!

For nogle uger siden sender min Mor mig en e-mail.

Hun har fundet en artikel, der omhandler familieterapeuten Jesper Juul’s seneste bog om vores tendens til at undertrykke og tabuisere aggression og vrede i forholdet mellem børn og forældre.

Juul’s budskaber passer som fod i hose på en dialog og tankeudveksling, som hun og jeg har haft, da hun var hos os i Dubai.

Her oplevede hun mig i en situation, hvor jeg var skidesur på Cille over et eller andet. Jeg kan ikke engang huske, hvad det handlede om – men pigen blev ved og ved med at diskutere. Og jeg blev fandeme gal.

Bagefter fik jeg naturligvis slemme, moralske tømmermænd og overvejede en opsparingskonto til fremtidige psykologtimer for Den Lille-Store Skolepige, fordi jeg på ingen måde var den pædagogiske og velformulerede overskuds-Mor.

Det er jeg faktisk ret sjældent, selvom jeg ville ønske, at jeg var det hele tiden.

From: Min dejlige Mor

Subject: Børn tager ikke skade af forældres aggressioner | Kristeligt Dagblad

Date: 26 November 2014 16:39:12 GMT+04:00

To: Mor i Udlandet

 

Se lige denne her artikel:

 

http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/b%C3%B8rn-tager-ikke-skade-af-for%C3%A6ldres-aggressioner

 

Det er IKKE fordi jeg synes du bliver særlig vred – bare fordi vi berørte emnet og Jesper Juul er en gammel guru for min opfattelse af en del ting.

 

Knus

Hvis du har lyst til at læse artiklen om Jesper Juul, så er linket her:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjæl/børn-tager-ikke-skade-af-forældres-aggressioner

Jeg er i den ekstremt heldige situation at have en Mor, som er min største fan.

Faktisk er det komplet ligegyldigt, om jeg er decideret middelmådig i min performance – så synes hun stadig, at jeg er dejlig(st); at det måltid, jeg har lavet til hende smager dejlig(st), at mine påfund og idéer er de sjoveste – og at netop jeg er den bedste Mor for de 2 rødhårede krabater.

Og hendes intention med at sende mig artiklen er selvfølgelig at give mig bekræftelse. Og vel nok lidt ro i sindet i forhold til min (meget lave) tålmodighedstærskel og mit (stærkt udviklede) temperament, som har det med at koge over, når pigerne bare bliver ved og ved. For de er – morsomt nok – mindst ligeså temperamentsfulde, viljestærke og retfærdighedsstyrede som deres forældre!

Men selvom det er okay at synes, at ens børn er nogle møgunger indimellem – og at det er okay også at vise vores negative følelser (som trods alt fylder en del af livet) – så rammer artiklen mig alligevel dybt, især denne pointe:

“de fleste af os er vokset op i familier og kulturer, hvor aggressionerne enten blev undertrykt eller kun blev udtrykt som projektive angreb. Det har medført, at det sprog, vi udtrykker vreden i, når vi mister besindelsen, er et definerende, sårende og uværdigt sprog. Derfor er det vigtigt at slå fast, at børn ikke tager skade af forældres aggressioner. Ofte tager de derimod skade dybt inde i sjælen af det sprog, vreden pakkes ind i.”

Børn tager skade af det sprog, som vreden pakkes ind i.

Deri ligger et vigtigt budskab. Der taler direkte til mig.

Vor tids afstraffelse er verbal, fordi vi jo ikke længere klasker med læderbælter. Men verbale smæk er stadig smæk. Måske endda værre smæk?

Jeg skal nok lige have arbejdet lidt med mit sprog og ordvalg.

Gisp.

Det er også bare fordi de skønne, herlige møgunger ind imellem laver mig om til vanvid!