Marmuuu

“Marmuuu, come here Mia show you!”, råber den begejstrede tumling, mens marcipanstængerne går som trommestikker henover græsplænen.

Et øjeblik senere har Mormor set den lille myre, og de sætter sig for at drikke kaffe og spise eftermiddagsmad sammen.

Den uadskillelige duo. Makkerparret, som går på opdagelse i haven og deler kaffekop.

Pigerne er åbenlyst glade for at Mormor er kommet på besøg. Og det er jeg virkelig også.

Dagene går bare så forbandet hurtigt. Jeg bliver nærmest deprimeret på forhånd.

Jeg forsøger på bedste vis at nyde de små øjeblikke med kaffe på terrassen og leg i haven – men så bliver der alligevel lagt planer, og der sniger sig en form for program ind for de dyrebare 10 dage, som ellers går ALT for hurtigt.

Med alting og ingenting.

Med snak, pjat og leg.

Med opfriskning af tabte fortællinger og opsamling af løse tråde.

Mormor deltager i vores hverdag. Hun følger først Cille i skole og bagefter Mille i vuggestue. Herefter går hun på sit “arbejde”, som er en liggestol ved pool’en med en god bog og et par svømmeture, når temperaturen bliver for høj. Solens stråler er mere end velkomne hos den efterårsramte dansker.

Over frokost trisser hun retur og henter børn, og kører med for at se Skolepigen spille tennis.

Og hun går med på legedate efter skole, så hun får mulighed for at opleve Cille med en af klassekammeraterne.

Forud for Mormors ankomst, har Cilles store ønske været, at de skulle så frø i krukker sammen.

Så vi tager direkte fra skole til Dubai Garden Centre for at udvælge blomsterfrø og købe plantemuld.

Hjemme i haven går de 3 damer igang. Cille morer sig med at rode i mulden, mens Mille knapt vover at stikke en finger i – man skulle jo nødigt blive snavset og nasset.

Og indimellem aktiviteter med børnebørn, er der bittesmå Mor-Datter-åndehuller om aftenen, hvor vi nyder, hygger og snakker Fanden et øre af. Som her, hvor vi bliver puslet om i et par timer.

Det er imponerende, hvor let og hurtigt, min Mor går ind i vores nye hverdag. Hun tilpasser sig, hjælper til, og er nærværende med sin omsorg og tålmodighed over for de to trunter. Og overfor mig.

Og så føles det ubeskriveligt godt, endelig at kunne vise hende, hvordan der er her hos os i Ørkenstaten.