Za'beel Park

Det er fredag morgen i Ørkenstaten.

Jeg er til tennistræning med Fru F og Smoky George kl. 7-nul-dut.

Man er vel blevet entusiastisk tennisspiller, når ‘udsigten’ er lig med guddommelig smuk tennistræner…

Jeg vender hjem til dette syn: Cille (aka. Elsa) er 100% klar til Halloween trick-or-treating om sådan cirka et halvt døgns tid.

Og Mille er velcrobarnet for 3. morgen i træk. Hun hænger fast på sin Far, aer ham på ryggen og krammer livet ud af ham.

De har småskændtes, så nu betaler hun tilbage med inderlige kærlighedserklæringer, som varmer selv en småvranten Far op.

Og fordi det er fredag og fridag, så pakker vi nellikerne og tager for første gang på udflugt til Za’beel Park, som er en af de store, grønne oaser midt i Dubai.

Der er 32 grader nu ved 10-tiden om formiddagen – og det føles nærmest svalt efter sommerens hede, så vi nyder at kunne være uden for og langt, langt væk fra legelande og indendørs tivoli.

Om fredagen (i de køligere måneder af året) er der ‘Ripe Market’ i parken.

Det startede vistnok med økologiske grøntsager og frugter, som var dyrket lokalt i UAE, men det har grebet om sig – og nu er der også håndlavede sæber, kunsthåndværk, kaffe, delikatesser, juiceboder, bagerier og en masse madboder med et væld af forskellige, sunde og mindre sunde tilbud.

Fælles for alle boderne er, at det er luksus- og/eller højkvali-varer. Og vi var ikke alene om at have lyst til at tjekke varerne ud.

Her køber vi frisklavet limonade, der smager helt fantastisk friskt af sommer.

Helt tilfældigt møder vi venner i parken. Så er Dubai trods alt heller ikke større!

Cille og Mille er enormt begejstrede, når vi møder venner her og der.

Det er muligvis fordi vi aldrig oplevede den slags i England?

Ihvertfald føles det lidt som en “udvidet familie” – eller næsten som de fætre og kusiner, der jo er langt væk i Danmark – og som vi ikke bare lige kan støde ind i på legepladsen.

Efter lidt leg og lidt formiddagskaffe, går pigerne og M i en lille kæledyrsindhegning, hvor de får lov til at ae kyllinger, ællinger, marsvin, dværghamstre, kaniner og en enkelt ged.

Cille er i himlen med dværghamsteren, som dyrepasser-damen sagtens kan se, at hun selv kan håndtere og passe på.

Men hun bliver noget forsigtigere, da hun møder en kanin på tæt hold.

Det samme gør sig gældende, da hun skal sige goddag til et marsvin.

Mille går lidt hvileløst rundt og sætter stive pegefingre i pelsen på de dunede kæledyr. Hun sutter heftigt på sin sut, og er ikke helt overbevist om at det her er noget for hende, men hun er ikke ked af det eller bange for dyrene.