Universets små røvhuller

Den yngste i klassen

Den Lille-Store Skolepige har fri fra skole i 3 dage nu.

Og som man kan fornemme på billedet, så er hun svært tilfreds.

Hun skriver arabiske bogstaver og portrætterer sin ‘Jadda my’, hvilket betyder bedstemor på arabisk, da hun kommer hjem fra skole.

IMG_3830

Det er Efterårsferien, som her er reduceret til 3 dage.

Årsagen skal findes i de meget lange sommerferier, som skolerne holder på grund af ørkenheden. Skolebørnene er væk fra slutningen af juni og helt hen til starten af september – for det er ganske enkelt for varmt til at gå i skole. Så der er ikke ret mange dage at “forære” til andre ferier, end den om sommeren.

På den sidste dag før mini-ferien, er der skole-hjem-samtale.

Her står Farmanden og ser på den collage, som Cilles skoleklasse har udenfor klasseværelset.

IMG_3847-1

Der er 21 børn på billedet, men 20 børn i klassen pt.

IMG_3848-1

Der er tale om en vaskeægte global skoleklasse, hvor jeg vil skyde på, at der er mindst 25 nationaliteter repræsenteret, idet mange af børnene har “blandede” forældre. Hos de fleste af børnene er engelsk andetsproget.

Klasselæreren Miss Greenwood er hentet til Dubai fra Norwich i Udkants-England – ikke ret langt fra hvor vi selv boede dengang i Ipswich.

Hende er Cille efterhånden blevet meget glad for.

Klasselæreren har en fuldtids-hjælpelærer tilknyttet, som hjælper hende med stort og småt igennem skoledagen. Det kunne jeg forestille mig, at danske folkeskolelærere også godt kunne have brug for.

IMG_3849-1

Mens vi venter på, at det bliver vores tur til forældresamtalen, kigger vi hendes arbejdshæfter igennem.

Hun er en skriverkarl som sin Mor, kan vi se i engelskhæftet. Og så er hun sirlig og koncentreret i matematik, naturfag og geometri. Hendes krea-hæfte flyder over med blomster og smilende prinsesser.

Jeg kan ikke lade være med at bide mærke i, at Cille har skrevet, at hun elsker sin Mor, under sin lille intro på klassens tavle. Jeg er også ret vild med hendes selvportræt med gulerodshår og fregner.

IMG_3846-1

Miss Greenwood fortæller os, at Cille er den yngste i klassen – og at generelt plejer de yngste børn at halte bagefter rent fagligt, idet der er en stor forskel på at være 5 eller 6 år i 1. klasse. Men Cille ligger lunt i midten af feltet, hvilket er overraskende fint og flot, når man ser på hendes unge alder.

Martin og jeg lader Miss Greenwood føre ordet. Hun foreslår, at vi læser mere med hende. Og forsigtigt bør vi begynde at korrigere de mest åbenlyse stavefejl, da det forventes ved udgangen af 1. klasse, at hun kan lidt over 100 småord, som ikke kan “lyd-staves”, men som kræver, at hun lærer dem udenad.

Efter den lange smøre om faglighed, spørger jeg læreren til det sociale aspekt.

Miss Greenwood beretter, at Cille har en meget stærk personlighed, som skinner tydeligt igennem i klassen. Hun siger også, at Cille er dygtig til at håndtere sine følelser, når hun f.eks. bliver vred eller føler sig uretfærdig behandlet. I sådanne situationer taler hun sig selv til rette uden at blive udfarende mod kammeraten. Cille har tilsyneladende ingen bedstevenner eller bestemte kammerater, som hun knytter sig særligt til – hun all-round’er den i klassen og leger med stort set alle.

Miss Greenwood fortæller også, at klassen er meget velfungerende og stort set aldrig har behov for irettesættelse.

Efter 10 minutter er vi sat på porten. Vi vælger ikke at tale med læreren om vores utilfredshed med skolens (manglende) evne til at få bittesmå mennesker ordentligt og roligt ind ad døren om morgenen. Eller svømmelærerens enestående evne til at få mange små skolebørn til at græde over svømmeundervisningen, til trods for at de ellers elsker at være i vand. Eller computerlærerens management-by-fear-strategi, der har låst Cille fast i en skræk for at gøre noget ‘forkert’ til computerundervisningen.

Jeg er ikke sikker på, at jeg orker at adressere det mere.

Måske skal vi finde en anden skole til næste skoleår?

The knight is the star. Far redder Mor fra en frygtelig drage. Hvor er han galant.

The star is the knight. Far redder Mor fra en drage. 

Dagen efter kommer Mille i vuggestue i et par timer, mens vi tager på hyggetur med Cille for at indkøbe Halloween-udsmykning.

Det er helt nostalgisk at gå os 3 hånd-i-hånd igennem Mall of the Emirates. Martin og jeg henfalder til minder om dengang, da Cille var lille og vores eneste barn. Cille gider ærlig talt ikke at høre på sine forældres mimrende memoirer og finder i stedet et neonfarvet skelet.

Vel hjemme igen er trio’en i fuld sving med at pynte op til på fredag.

IMG_3866Martin øver sig i en passende grimasse til at møde børnene, der beder om slik.

IMG_3867Og Cille sætter glitter-edderkopper fast med tape.

Jeg er glad, da Mille er hjemme igen fra vuggestuen. Det føles sært, at have fri uden at hun er sammen med os.

Her til morgen sidder Mille fast på Farmanden som et velcrobarn. Hun er Fars Pige i dén grad. Men han skal arbejde i et par timer, så vi gør klar til at kaste røgslør og give ham arbejdsro.

IMG_3878

Jeg pakker køletaske og picnictæppe for at tage på udflugt til Al Barsha Pond Park, som er et dejligt grønt område med legepladser og cykelstier, som ligger ganske tæt på vores hvid-mands-ghetto.

Vi har ikke været der før, men stedet har været på min ønske-liste, lige siden jeg kørte forbi parken midt under den rædselsfulde sommerhede, hvor jeg fantaserede om at kunne lege udenfor.

I dag leger vi med N, A og L.

IMG_3883

IMG_3894

IMG_3896

Efter en dejlig dag med masser af udendørsliv på legepladsen og i pool’en, dratter vi om i sofaen med is og jordbær. Miniferie, når det er bedst.

IMG_3902

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Universets små røvhuller