Prægning

“Eiiii, I don’t want to go out, I want to stay home i min hule”.

Cille stirrer forurettet på mig og lægger armene over kors.

Den lille krop taler sit tydelige sprog: Hun vil blive hér.

Hjemme.

I fred med sit tegnegrej og sin indre verden, hvor hun går tur med Farmors hunde og bærer smukke kjoler.

Mille ser ud til at være enig med sin søster – hvad er egentlig problemet i at blive hjemme og hænge ud?

Men de egocentriske forældre insisterer på at gå ud for at spise morgenmad.

Det er weekend.

Og de gamle synes, at det er tid til at få serveret cappuccino og croissanter uden at røre en finger.

Og dét, kan de små trunter overhovedet ikke se pointen i.

Cille gider ikke butikker, caféer eller restauranter.

Så ganske modsat forældrene, der forsøger at præge hende med glæden ved dejlig mad og dejlige ting.

Jeg lokker: “Vi skal derhen, hvor de har verdens bedste chokoladekage, Cille. Og vi skal ikke være der ret længe”.

Til sidst går Cille modstræbende med.

Hun pakker naturligvis lige en kurv med krea-grej, så hendes yndlingsaktiviteter kan fortsætte på Café Paul.

Mille – derimod – er blevet præget fra dag ét af sin hjemme-(café-)gående mor. Hun bestiller selv sin cappuccino med “little bit hot milk, no choc-choc on top”.

Bagefter går hun tur med Peppa Pig og George. Eksperten i retail-therapy med grise på slæb.

Efter morgenmaden tager vi på “Emirates Hills Golf Club” til Åbent Hus.

Vi er så heldige at have et par golfklubber liggende inden for få minutters kørsel fra “The Lakes”, hvor vi bor.

Vi har en drøm om at gå familie-golfrunder engang ud i fremtiden. Så vi forsøger at præge pigerne til at kunne lide spillet ved at lege med dem på driving range og putting green’en.