Kulturelt faux pas

Alkohollicens

Så er den i hus!

Alkohollicensen, vel at mærke.

Både for herren i huset og for den hjemmegående husmor.

photo 1

Det tog et par uger for Dubai Politi at “ordne” de ansøgninger, som vi indsendte via alkohol-butikken African + Eastern.

Så i dag var pigerne og jeg inde i butikken på Al Wasl Road i Umm Suqeim for at hente licenserne – og for at se lidt nærmere på den nu ikke-længere-forbudne frugt.

photo 5

Diskret indgangs-“parti” eller hvad? Man skulle nødigt reklamere for noget så uanstændigt som vin og spiritus. Der er i øvrigt heller ikke vinduer i butikken.

photo 4Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg nu også mener, at ansøgningsprocessen er helt så let, som butikken antyder.

Men jeg fik dog at vide af den flinke salgsassistent, at vi ved fornyelse af licenserne ikke behøver at medsende en accept fra Martins arbejdsplads!

Om et år skal vi således ‘kun’ indgive kopi af pas, kopi af opholdstilladelse og kopi af lejekontrakt. Og så er dén vindrue betrådt af 10 sure tæer.

photo 3

Jeg blev helt tørstig i butikken, men jeg vil vende tilbage for at købe ind senere. Uden 2 trunter, der spurter rundt med Barbie-dukker mellem de dyre dråber, så Mummy ikke kan koncentrere sig om at udvælge det rigtige.

Og nu skriver butikken endda til lykke med licensen til mig, så det ville næsten være uartigt ikke at fejre nyerhvervelsen, ikke?

photo 2

PS: Pigerne er her endnu. Også selvom det eneste, jeg kan tænke på, er en stor, iskold G&T.

photo

PPS: Den der filippiner-mafia, som kom og afleverede indsmuglet alkohol til os i sorte sække var en morsom oplevelse (og en god historie efterfølgende). Men det er nu faktisk smart at have dokumentation på og tilladelse til de ting, som ikke er comme il faut i den arabiske verden, synes vi.

PPPS: Der findes butikker (ude i ørkenen), hvor man nemt kan handle alkohol uden en licens – i tilgift til det der online-site, hvor filippinerne efterfølgende leverer til villaen. Men som første-gangs-immigranter, så har vi taget turen igennem papirmøllen. Så må vi se, om vi gider ansøgningsprocessen til næste år, eller om vi kører på ørkenture i stedet.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kulturelt faux pas