6-0 til Henne Mølle Å Badehotel

Min Far (also known as Når-Far) har netop fejret rund fødselsdag.

6-0 og så taler vi ikke mere om det.

Jeg nåede desværre ikke til Danmark på selve dagen, så i aftes fejrede vi ham med et bagholdsangreb af en overraskelsesmiddag på Henne Mølle Å Badehotel.

Prøv lige at se “mit” Vestjylland på en sommeraften!

Her ses mølleåen.

Og her er dens udløb i Vesterhavet.

Yours truly med badehotellet i baggrunden. Iklædt min såkaldte Dronning-Margrethe-nederdel, der blev indviet på den første dag i mit nye liv som Fru Kaalund.

Vi ankom til badehotellet en halv time før Når-Far og C ville være der. Så vi havde god tid til at sondere terrænet, nyde stilheden og udsigten.

Man kommer til Henne Mølleå Badehotel ad en flere kilometerlang grusvej. For enden af vejen – godt gemt for den ubarmhjertige vestenvind – ligger hotellet og putter sig i klitterne og marehalmen.

Stedet er fredet.

Arkitekten er en vis Hr. Poul Henningsen.

Det ses tydeligst indvendigt.

Bygherrerne (eller skulle de benævnes bygdamerne?) var 2 gammeljomfruer, der gjorde tjeneste hos borgerskabet i København.

Othilia og Thekla  (tjek lige deres navne ud, jeg er vild med dem!) havde næse for forretning, og de opførte badehotellet i 1930’erne, så både kulturradikale kjøwenhavnere og byens bedsteborgere kunne komme til Vesterhavet på sommerferie. For at indånde den friske havluft. Og for at få sig en ordentlig spætte.

Siden opførelsen har badehotellet levet sit aktive sommerliv med fuldt hus af gæster, der dagdriver, bader i Vesterhavet og går på vandreture i klitterne og på heden.

Om vinteren forskanser hotellet sig en smule og serverer varm chokolade til forfrosne turister, der trænger til sjælevarme efter regn og rusk langs kysten.

Her er et øjebliksbillede fra bagholdsangrebet.

Når-Far havde ikke anet uråd og troede, at han skulle på en date med C. Og så stod døtrene og den ene svigersøn – uden børnebørnene – pludselig foran ham!

Vi fik (naturligvis) badehotellets pandestegte rødspætter med nye danske kartofler og persillesovs med rigeligt smør.

Spætterne er hotellets signatur-ret. Og det gør de fandeme godt.

Det var så store rødspætter, at der slet ikke var plads til dessert.

Fiskerne i Hvide Sande havde vitterligt hevet nogle ordentlige klepperter i land dén morgen.

Vi måtte fordøje med sort kaffe på terrassen, før vi blev overrasket af sommerregn, der fik den sandede jord til at dufte.

Det kan varmt anbefales med en middag – eller en overnatning med halvpension – på Henne Mølleå Badehotel.

Det er vestjysk – rustikt og uden fikumdik eller løjerlighed.

What you see, is what you get. Og så’n er dét.

I dag tilbringes i haven hos min Faster og Onkel, der bor i det røde hus i den store skov.

Her ses min elskede Faster – med bagsiden til. Hun er livlig, fantasifuld og med det smukkeste, mahognifarvede hår, der indikerer et vist slægtsskab mellem min Fars familie og vores 2 små jordbærhjelme. Faktisk er de alle rødhårede på dén side.

I Fasters have er der høns. Og Mille fik fornøjelsen af at finde et nylagt æg.

Og Onkel har drivhus, hvor Cille galant hjælper Mille og Grandkusinen med at høste agurker og tomater.

Vi nyder solskinnet og selskabet. Der er kaffe-på-tår på kaffe-på-tår. Og snak om alting og ingenting.

Børnene går på opdagelse og leger i den fantastiske have hele dagen.

Grandkusinerne ses meget sjældent, men jeg skal love for, at de straks faldt i hak – gyngede, tegnede og dansede, mens de sang “Let it go” fra Disney’s “Frozen”.

Der er så dejligt, derude på landet.

Det er en skam, at “nogen” har fundet på begreber som ‘Udkants-Danmark’ og ‘provinsen’.

Men alting afhænger som bekendt af øjnene, der ser.