Wi-Fi Detox

Hej med jer!

Jeg har haft fornøjelsen af en selvvalgt wi-fi detox.

Fordi vi er taget “på landet” igen med Farmor, Farfar og Familien Ske.

Langt væk fra bredbånd og mobilsignal. Men til gengæld med hele den barokke storfamilie – og det er skønt!

Vi er naturligvis med Hundested-Rørvig-færgen igen-igen.

Pigerne stortrives på (sommer)landet og nyder familie-fællesskabet.

Og jeg har kun en smule blog-abstinenser. Og FaceBook-abstinenser.

Men jeg oplever også, at jeg har mere tid til at læse dameblad, sove lur med Mille og kigge på pigernes leg fra en liggestol.

Så det er måske slet ikke så dumt med den detox?

Det fantastiske sommervejr indbyder til strandture, hvor pigerne igen samler vandmænd og bygger huse til dem.

Og Cille får udløb for sine kreative evner i Farmors værksted, hvor hun dekorerer pinde, sten og græsstrå.

Hun samler kogler i skovbunden og indkalder herefter hvert familiemedlem til dekorering af “julepynt”, som efterfølgende hænges på “juletræet”.

Før vi rejste fra Dubai til Danmark, mente Cille, at vi skulle på juleferie – for det var hvad hun husker og forbinder med ferie i Danmark. Og pigen ender med at få sit ønske om at pynte juletræ opfyldt. Vi har dog ikke spist and og brunede kartofler (endnu).

Der er god tid på landet.

Uanede mængder af god tid.

Evigheder på den gode måde.

Tid til lange bade i lille, blå balje.

Og tid til at nusse hund i Farmors seng, når man laver svinkeærinder efter badet.

Der bliver naturligvis spist kæmpe is på Burgerhjørnet – og hoppet i trampolin indtil det føles som om isen er på vej retur!

Og Farmor bager vafler i stakkevis til dessert. Sukkerchok på sukkerchok.

Pigerne er helt gået på sommertid og sover saligt fra 21 til 8 i det lille anneks. Og jeg nyder, at de sover længe – for så er der både god tid til rødvin om aftenen og lang nattesøvn til Mummy.

Farfar tager os med på udflugt til Esterhøj, som er en høj bakke i Asnæs Sogn, hvorfra man har smukt kig ud over Sejerøbugten.

Danmark dejligst, siger jeg bare med fornyet fædrelandskærlighed.

Og endnu en sund omgang kulturarv til ørkenens døtre.

Cille forsvinder ind i sin egen fantasiverden, hvor hun skiftevis er bjergbestiger på Esterhøj og “Butterfly-Girl”, som har magiske kræfter.

Hun elsker at vandre rundt i naturen og finde sommerfugle, mariehøns og puste til mælkebøtter.

Det er intet mindre end en gave at kunne være til stede i nuet på den måde og benytte omgivelserne helt intuitivt.

Jeg har selv været på samme måde, da jeg var barn. Men har mistet det henad vejen.

Mille går til gengæld ikke med noget flow. Eller nyder nuet for den sags skyld. Hun synes at bjergbestigning er hårdt for marcipanstængerne. Basta!

Hun klager sin nød med krokodilletårer og lange, hulkende “Mummyyyyyy, you bæææææære meeeee”-bønner.

Men da hun når toppen, er hun pavestolt og kigger på den store sten sammen med Farfar.

Vi har det bare så godt “på landet”. Og vil aldrig hjem igen.