Farmors Hudia

En af de oplevelser, som jeg har set meget frem til ved genopdragelsesrejsen er, at pigerne skal “være på landet”.

Min kære, nordsjællandske familie omtaler konsekvent Farmors sommerhus i Ellinge Lyng ved Nykøbing Sjælland som “at være på landet”.

Det kan jeg ret godt lide.

Og jeg gætter på at enhver med jyske aner smiler lidt ved tanken.

Det lyder lidt som en koloni for svagelige bybørn eller noget, der indbefatter en seriøs pløjemark og en svinestald?

Nuvel – Hudia ligger ihvertfald afsides – gemt blandt høje graner og med udsigt til hede og (med lidt held) rådyr. Der er så stille, at man straks bemærker vindens susen i trækronerne.

Og så er der absolut INTET at foretage sig.

Bortset fra det elementære i et godt liv.

At slappe af. Nusse i haven. Gå tur til stranden. Sove eftermiddagslur med en rolling. Og drikke rødvin om aftenen.

Når Farmor tager “på landet”, så foregår det med færgen fra Hundested til Rørvig. Så det gør vi naturligvis på en overskyet og blæsende tirsdag.

Pigerne indtager straks haven. Som kvier, der kommer på sommergræs, så vilde og kåde er de!

Onkel J spiller fodbold med pigerne.

Og så takker de ham for boldspil med “some water-pisting”, som Cille udtrykker det på Danglish.

Mille hilser på havenisserne. Jeg overhører hendes lille samtale med dem:

“Hello you little gnomes. How are you?”. Og så giver hun nisserne et kys.

Og maverne bliver fyldt af søde, danske jordbær, friske, danske ærter og rugbrødsmadder med frikadeller. Sidstnævnte glider ned med lidt overtalelse og opmuntring. Det er en del af genopdragelsen.

Om aftenen skal pigerne for første gang sove i det lille anneks. Cille er ekstatisk ved tanken om at sove i overkøjen. Jeg deler dobbeltsengen med min nusseglade tumling, som jeg aer på maven, mens hun blidt aer mine arme og hvisker: “Mia liker min Mummy”.

Dagen efter vågner vi til sommervejr.

Og vi går tur til stranden med Kusine Meme.

Mille starter forsigtigt ud med at mene, at det våde sand er ulækkert mellem tæerne. (Der var den igen, den der taktil-sans-problematik). Jeg slår det hen med et bredt smil og store armbevægelser, som lokker den beklemte tumling med videre ud på eventyr.

Et par minutter senere er hun i færd med at lege med blævrende vandmænd.

Det begejstrer og overrasker mig hver gang, hvor dygtige, børn er til at tackle livets udfordringer.

Det må være vores medfødte nysgerrighed og legesyge, der bærer os fra ‘ubehag over vådt sand’ til ‘begejstring over slimede bløddyr’ på mindre end 10 minutter?

Cille går straks i gang med at bygge et sandslot til den voksende bunke indsamlede vandmænd.

Det er den dejligste dag.

Såre simple ingredienser – hav, sand, vandmænd, et par skovle og et par spande.

Der falder ro over de legende havfruer, som afsøger stranden for flere vandmænd. De reparerer og udbygger sandslottene og pjasker hinanden til med det halvkolde havvand.

Senere er Cille i Farmors krea-værksted. Hun maler sten til haven.

Lidt mini-golf, trampolin-hopperi og kæmpestore is bliver det også til, før vi vender snuden mod Grib Skov igen.

Hvor er Danmark dog smuk om sommeren.

Jeg er glad i låget.

Sådan for alvor.

Også selvom vi savner Farmanden hver eneste dag.