Spaghetti ud af næsen

Mens vi venter

Ja – jeg er her endnu. Vestjysk ukrudt forgår ikke så let endda.

fra_side_77_fig_2

Borte er dehydreringssymptomer, tilbage er en større respekt for varmen.

Og Mini Country(wo)man fik repareret kortslutningsfejl og isat nyt batteri uden beregning. Hun blev hentet kl. 22.3o i aftes, da BMW kører med særlige Ramadan-åbningstider, hvor biler kun kan afhentes fra service mellem kl. 21.30 og 23.00 hver aften. Sådan.

I går var Cille inviteret til børnefødselsdag fra kl. 18.00 til 20.30. Det foregik i et shoppingcenters forlystelsesområde og var sådan cirka ligeså morsomt (for de voksne) som at få lavet en rodbehandling hos tandlægen.

photo 4-1

photo 5

Det var inder-party med eksotisk indslag i form af 3 små blegansigter fra klassen.

Og jeg forelskede mig i fødselsdagsbarnets bedstemor, der havde stået i køkkenet og lavet det mest fabelagtige indiske vegetarmad, som de voksne blev indbudt til at spise. Hun gjorde sig umage for at forklare mig, hvad ingredienserne var, og jeg læssede glubsk mere op på tallerkenen.

De stakkels unger skulle have burgere og nuggets. As usual.

photo 3-1

Hvis bare jeg kunne sidde i hendes bedstemorens køkken og ÆDE dagen lang – ja, så ville jeg være i Madhimlen (og blive lige så overvægtig som mange af de voksne festdeltagere var).

photo 1-1 photo 2-1

Der var trylleshow, tivoli-ture, ballondans og andre selskabslege, før det blev tid til at skære kagen for og synge fødselsdagssang.

Vi har kun været til 2 Dubai-børnefødselsdagsfester indtil videre, men jeg fornemmer, at det er en ‘begivenhed’ hver gang.

Så langt fra boller, lagkage, kagemand og fri leg i haven, som man næsten kan komme.

Der er event-værtinder, tryllekunstnere og andet underholdnings-godtfolk, hoppeborge, delfinshows, tivoli, ballondyr og et ton mad udefra.

Så der er tydeligvis ingen grund til at få præstationsangst overhovedet.

photo 4-2

Vi har i øvrigt lige fundet kufferterne frem og er begyndt at fylde dem med tøj, som muligvis passer til den danske sommer?

Jeg satser meget på at vejret viser sig fra sin venlige side.

For vi har hverken gummistøvler, overtræksbukser, regntøj eller sweatere. Pigerne er allerede vokset fra det, vi brugte i England. Det slår mig, at Mille ikke engang har et par lukkede sko!

Men det kan jo købes, hvis vi får masser af regnvejr.

Det er lige før jer tror, at regnvejr efterhånden vil være en eksotisk oplevelse for pigerne? Det har regnet ca. 5-10 minutter éen gang, siden vi flyttede hertil for 3 måneder siden. Og pigerne sov fra det.

photo 5-1

Begge piger glæder sig til at komme til Danmark på sommerferie, selvom de ikke rigtig ved hvad det går ud på.

Cille husker juleferien i Danmark og forventer, at vi skal pynte juletræ og fejre Juleaften. Jeg har forsøgt at skrue forventningerne til grantræ, konfekt og brunkager lidt ned, men hun fortsætter ufortrødent med sin juleplanlægning.

Og mens vi venter på ferien, så leger vi med klæbrigt slim, som vi rører op af et mærkeligt pulver fra en legetøjsbutik.

photo 1

Cille morer sig rigtig meget, mens Mille (aka. Mini-Martin) mest af alt synes, at det er ulækkert og nægter at røre ved det.

Mille og Martin har et eller andet med taktilsansen. Begge er de blevet kysset og krammet ihjel (stort set) som spæde, så vi ved ikke, hvor det kommer fra.

Og mens vi venter på ferien, så bader vi lige lidt mere. Det er intet mindre end en fantastisk frihed at være sluppet for gipsarmen.

photo 3-2

photo 2-2 photo 1-2

6 kommentarer

  • Birgitte Ditlevsen

    Elsker det der ind til videre er puttet i kufferterne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vi puttede lidt andet i kufferterne. Men kun 37 kilo i alt – så der er virkelig god plads til pålægschokolade på hjemrejsen!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sussie

    Håber da de glemmer lidt om det med jul …men ellers finder vi vel også ud af det!
    Vi har værelserne klar og autostolene er hentet hos Lene i dag…..
    Og vi glæder os til at se jer!
    Knus fra farfar og farmor

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • piger*

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • åååårh må nævne det igen – jeres pige er gennemgående charmerende haha

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spaghetti ud af næsen