Dem, man altid kan regne med

Dag 3 i Ramadanen og jeg er heldig at have hele 3 skønne trunter med på udflugt.

Et af mine favorit-centre i Dubai hedder Marina Mall og er et lille (efter Dubai-standard) shoppingcenter, der henvender sig direkte til undertegnedes segment: Pyntesyg kvinde i alderen 25-50 år med yngel på slæb og Farmands kreditkort i nydelig dametaske.

Der er fyldt af lækre tøjbutikker og hyggelige caféer – og så er der “Favourite Things” – det første soft play, jeg nogensinde har frekventeret og ikke ønsket at løbe skrigende bort fra.

Det eneste, der potentielt kunne få mig til at tage benene på nakken er, at det koster den nette sum af ca. 120 kr. pr. barn for éen times leg!

Så bliver jeg fandeme lidt vestjysk, når muldvarpen skal op af lommen og lettes for det, jeg opfatter som en ganske uhyrlig sum.

Hvor meget er det lige, vi slider på interiøret, udklædningstøjet og modellérvoksen på en time, siger du? Og nej, der er ikke tale om børnepasning – Mummy er selv til stede og leger med børnene hele tiden!

Nuvel – stedet er virkelig godt, sammenlignet med noget som helst andet i genren “indendørs legeland”, jeg har prøvet.

I Udkants-England var soft plays altid voldsomt snavsede, iskolde og placeret i nedlagte lader eller industrihaller uden isolering. Så tøffede man rundt dér, iført stor cardigan og med skuldrene oppe om ørerne, lidt automatkaffe i et krus og med sokker, der tørrede kikse-krummer og snot op. Jeg blev altid sådan lidt eksistentielt-deprimeret i de der soft plays og begyndte at spørge mig selv, hvad Fanden jeg egentlig fik mit liv til at gå med?

Her i Favourite Things er der rent, ryddeligt og system i legetøjet, tema-værelser og en masse andet, der inspirerer og begejstrer de små. Kort sagt er læring, stimulans og fantasi i højsædet.

Så der er ikke andet at gøre end at hoste op med entré-billetten – pigerne elsker stedet.

Efter et par timers leg er pigerne naturligvis sultne og tørstige.

Og det er jeg lidt i tvivl om hvordan jeg skal tackle – for der var alt for varmt i bilen til at opbevare mad – og centrets caféer så således ud, da vi ankom om formiddagen:

Men da klokken nu er lidt over 12, så sker der pludselig det forunderlige, at McDonald’s tænder lyset, og personalet stiller sig hen til disken.

Dem, man altid kan regne med – Restaurant Den Gyldne Måge! Selvfølgelig har de da søgt om Ramadan-serverings-licens, hvem ellers?

Der står på et skilt ved disken, at McDonald’s kun sælger mad til personer, der ikke faster (læs: ikke-muslimer) og at det KUN er som take-away, der kan fortæres andetsteds end i centret.

Så vi nupper lige en pose med junkfood og triller bilen hjem til hvid-mands-ghettoen efter en dejlig formiddag.

PS: Når nu vi er ved emnet ‘priser på ting’, så er junkfood, slik og andre søde sager absurd billigt hernede. Jeg fik hele “orgiet” til 3 børn og en voksen for 75 kr.